Det afslører han for første gang i dag, men understreger som så ofte før, at han ingen intentioner har om at vende Espanyol ryggen.
United har i deres jagt på en ny målmand kigget intenst på den unge afrikaner, der ankom til Espanyol så sent som sidste sommer. Det har dog ikke taget mange måneder for keeperen, at etablere sig som en af de bedste i den spanske La Liga og dermed fange Uniteds blik.
“United havde folk nede at se mig mod Barcelona, men jeg er stolt over at spille for Espanyol, så derfor ønsker jeg at blive her et godt stykke tid endnu. Ikke mindst fordi min familie også føler sig godt tilpas.”
“Jeg skal da erkende, at jeg er smigret over sådan en stor klub som Manchester United er interesseret i mig, men jeg er stadig ung og har masser at lære endnu. Derfor er det først engang i fremtiden, at jeg kan tænkes at skifte til en storklub,” siger Kameni, der i går lørdag, blev skudt i sænk af Real Madrid og Thomas Gravesen.