Manchester Uniteds hovedsponsor, Vodafone, vil ikke blande sig i supporetrnes kamp imod Malcolm Glazer på trods af trusler om at boykotte Uniteds sponsorer.
“Dette er en beslutning for aktionærerne i Manchester United. Vi er sponsorer og aktionærer, ikke andet,” lyder det fra en talsmand fra teleselskabet, som er Verdens førende.
Shareholders united har i aften planlagt en protest imod Glazers planer ved at afholde en demonstration foran Old Trafford om få timer.
Sean Bones, næstformand i Shareholders United, kaldte tidligere i dag på Uniteds sponsorer til at vælge side i denne krig imod Glazer.
“De store sponsorer i Manchester United har en pligt til at kontakte bestyrelsen og se efter deres interesser.
Hvis Glazer køber aktierne i klubben, så vil alle supporterne være imod ham.
Sponsorene forpligter sig til firmaet for de penge, som kommer fra supporterne, så vi siger at sponsorerne skal spille en mere aktiv rolle i at overbevise bestyrelsen om at afvise Malcolm Glazers bud,” siger han ifølge Manchester Evening News.
Han kunne desuden fortælle, at der i går kom over 1.000 nye medlemmer i Shareholders United.