Manchester United bekræfter, at bestyrelsen er blevet enig om at give Glazer adgang til de fortrolige dokumenter på Old Trafford.
Glazer har fremsat et tilbud, som betyder at han vil betale 300p per aktie, hvis mindst 75% af aktionærene accepterer.
Men samtidig så kalder bestyrelsen hans handlinger for aggresive og at hans stramme tag på klubben kan være skadeligt.
Desuden meddeler bestyrelsen, at den finder det meget usandsynligt, at den vil anbefale aktionærene at sige ja til Glazers tilbud, hvis han afgiver det endelige bud, som han nu kan efter han har fået adgang til klubbens finansielle papirer.
“Hvis det nuværende forslag vil udforme sig til et egentlig tilbud, hvilket der ikke er nogen sikkerhed for det kan, så vurderer bestyrelsen det som usandsynligt, at den vil anbefale tilbuddet som værende i de bedste interesser for Manchester United uanset prisens størrelse,” lyder de glædelige ord fra bestyrelsen, som dog selvfølgelig gør opmærksom på, at det er op til aktionærerne selv.
Hvad betyder det så?
Situationen er dermed den, at Glazer nu kan se på Uniteds samarbejdskontrakter og lignende. Han har således adgang til flere af de fortrolige dokumenter, som virksomheder holder for sig selv.
Dette er skidt og et tegn på, at han er inde i seriøse planer om at købe United.
Dette er skidt.
Men samtidig finder bestyrelsen det som værende usandsynligt, at den vil anbefale hans endelig tilbud, såfremt et sådant vil komme.
Og det er endda uanset hvad prisen per aktie så vil blive.
Dette er derimod godt og betyder at bestyrelsen fortsat har en klar holdning overfor Glazer; at han ikke er ønsket.
Der er altså fortsat en kamp at kæmpe. Glazer er ikke kommet længere væk fra klubben. Derimod er han nu inde i klubben., men vi har altså fortsat bestyrelsens støtte.