Everton havde ikke mange chancer i dagens kamp mod “De Røde Djævle”, men de havde dog én stor, som tilfaldt Marcus Bent. Marcus Bent formåede dog ikke at passere Roy Carroll i United-målet.
“Vi gav United nogle problemer, og vi kreerede noget spil ind imellem, men vi skabte ikke nok chancer.” lyder det ærgerligt fra Moyes, som Sky Sports fangede efter kampen.
“United havde flere chancer, end vi havde, og Nigel Martyn blev nødt til at redde de fleste for os.”
Wayne kom i dag tilbage til sin gamle hjemmebane, Goodison Park, hvor han blev mødt af massive tilråb, men som sin kollega, Sir Alex Ferguson, så fandt Moyes det heller ikke for vildt.
“Jeg synes ikke, at det var et problem.”
“Supporterne opførte sig som de skulle,” sagde manageren, som i øvrigt mente, at hans spillere havde godt styr på den 19-årige angriber.