Referat Manchester United – AC Milan
Igen kostede et målmandsdrop United dyrt, det gør ekstra ondt når United egentlig havde fortjent bedre. Men kredit til Milaneserne, som faktisk spillede en omgang frisk fodbold og ikke som forventet med 10 mand bag bolden.
Milan spillede hele første halvleg flot pasningsfodbold, og var, på af at de spillede trods udebane, meget i boldbessidelse. Det blev ikke til de store chancer for italienerne, men de holdt United fra at dominere og få overtaget. Ligeledes imponerede Milan med et kraftig presspil når United havde bolden, hvilket igen gjorde det vanskeligt at bryde deres effektive defensiv.
Trods Milans gode præstation, var det United der fik de største chancer, dog havde Seedorf et frispark der prellede af på overliggeren efter bare 8 minutter. Men tre minutter senere burde det have stået 1-0 til United, men Scholes flugter fra udkanten går desværre forbi mål, den lille rødhårede burde have scoret, Scholes blev nydelig sat op af Fortune.
Milaneserne gav sjældent United tid til at bygge noget decideret presspil op, der var konstant en mand i ryggen på United folkene, og meget typisk for halvlegen, kom den næste United chance på kontra. Ronaldo opsnapper bolden på egen banehalvdel, efter 37, og udspurter Milans venstreflanke, portugiseren sender en perfekt aflevering ind i banen til en fremadstormende Fortune, som desværre mister et skridt og hans afslutning bliver desværre noget forhastet og bolden slikker lige akkurat ydersiden af stolpen. Synd for den velspillende sydafrikaner.
Anden halvleg blev bedre for United, der blev lagt et bedre pres på Milans forsvar, men stadig var chancerne for få, igen imponerede Milan med et suverænt presspil. Ferguson satte Nistelrooy ind i det 62. minut(lidt mystisk i stedet for Ronaldo, som havde spillet en god kamp?) for at øget presset yderligere. Det lykkedes til dels, ikke Ruud kom til chancer, men det gav plads til Rooney, som livede op i perioden efter Ruuds indskiften, men nogen åbne chancer blev det ikke til.
Men i det 78. minut fik Milan scoret og United Champions League drømme fik et alvorligt knæk. Carroll burde have holdt Seedorf’s hårde men ufarlig skud, men tabte det i stedet og efterlod Crespo med en simpelt afslutning og dermed 0-1. Carroll’s drop, stiller ham vel næppe i nogen gunstig position i hans kontrakt-forhandlinger, og snart kan han også have mistet sympatien hos United fans?
United prøvede desperat at få udlignet, men kun to hovedstød fik os op af stolesædet, men det blev ved lige ved og næsten for United. Nu skal der præsteres noget ekstraordinært i Milano om 14 dage – måske er en Nistelrooy med nogle kampe i benene løsningen – for at United skal avancere i Champions League. Skæbnen var lidt hård ved United i aftes, men denne sæson er jo sæsonen, hvor vi bliver ved med at rejse os efter skuffelser og mon ikke vi får et lille mirakel i Milano?
Spillerkarakterer:
Carroll: 5
Drop koster os dyrt.
G. Neville: 7
Udmærket kamp, uden at være prangende.
Ferdinand: 8
Ingen problemer med Crespo. Og med vanlig ro, styrede han forsvaret glimrende
Brown: 8
Bedste kamp i år, i fællesskab med Rio holdt han Milan fra fadet.
Heinze: 9
Helt fantastisk indsats, have tonsvis af gode indgreb og flere gode afleveringer fremad banen.
Keane: 9
Motoren på holdet spillet endnu en gang suverænt, erobrede massevis af bold og fordelt spillet fint.
Fortune: 8
Havde fortjent et mål, efter denne flotte kamp og indsats. Skulle måske have presset Seedorf hårdere ved scoringen.
Giggs: 7
Igen livlig, men alt for uskarp og ufarlig.
Ronaldo: 8
Rigtig flot 1. halvleg, eneste gennembrudsfarlige United spiller, blev uforståeligt taget ud i 2. halvleg.
Scholes: 7
Egentlig god kamp, men som Giggs for ufarlig og brændte Uniteds største chance.
Rooney: 7
Igen god fight, men alt for svag i førstegangs-berøringerne, og det bliver straffet af et hold af Milans kaliber.
Nisteerooy (ind i 63min.): 7
Ok indsats, men selvfølgelig et stykke fra topformen.
Giggs (ind i 80min.): –
For kort tid på til bedømmelse.
P. Neville (ind i 80min.): –
For kort tid på til bedømmelse.
Dagens OldTrafford.dk Man of the Match: Heinze