Indtil 1893 have Newton Heath spillet på North Road, Monsall, hvorefter man skiftede til at spille på Bank Street, Clayton, som lå i et typisk industrikvarter. Banen skulle eftersigende have været hård som asfalt og i den anden ende som en mudderpøl.
I 1902 reddede John Henry Davies, Newton Heath fra at gå bankerot. Samtidig forlangte han, at klubben skulle have et nyt navn, og at holdet skulle spille i en ny spilletrøje. Tilgengæld lovede han, der ville være penge til nye spillerindkøb.
Efter at Manchester United i 1908 havde vundet det engelske mesterskab for første gang og året efter FA. Cup-finalen, kunne John Henry Davies godt se, at klubben trængte til en ny bane. Han fandt et egnet areal i den sydlige del af Trafford Park. Stedet lå tæt ved jernbanen, Chester Road og Bridgewater Canal. Cricket banen Old Trafford, som var opført i 1857 lå også ved på Warwick Road. Ulempen ved at flytte fra Bank Street, var at der var temmelig langt til et nyt sted, og risikoen, for at klubbens fans ikke ville flytte med, var klart tilstede.
Opgaven med at tegne klubbens ny stadion, blev givet til arkitekten Archibald Leitch. Han har helt eller delvis designet følgende fodboldstadions: Anfield, Ayresome Park, Bramall Lane, Cardiff Arms Park, Celtic Park, Craven Cottage, The Den, The Dell, Ewood Park, Fratton Park, Goodison Park, Hampden Park, Ibrox Park, Highbury, Bramall Lane, Hillsborough Stadium, Lansdowne Road, Leeds Road, Maine Road, Molineux, Roker Park, Selhurst Park, Stamford Bridge, Starks Park, Twickenham Stadium, Tynecastle Stadium, Villa Park, White Hart Lane, Windsor Park og Old Trafford.
I 1908 var planerne, at det nye stadion med tribuner og administration ville koste £60.000, og der ville blive plads til 100.000 tilskuere. På hovedtribunen ville der være plads til 12.000 tilskuere, under et skråtag ville der være plads til 24.000 tilskuere, og rundt i hjørnerne ville det kunne rumme 64.000 tilskuer. På hovedtribunen ville der være 50 rækker siddepladser inddelt i 3 sektioner. Det var noget helt andet end tiden på Bank Street, Clayton, hvor spillerne måtte bruge ”Theree Crowns Hotel” på Oldham Road inden kampene. På grund af penge mangel blev kapaciteten på det nye stadion dog kun på 80.000 tilskuere.
Der kom 7.000 tilskuer til den sidste kamp mod Tottenham Hotspur på Bank Street. Kampen, som blev spillet den 22. januar 1910, blev vundet sikkert med en 5-0 sejr. Bank Street var da blevet solgt til Manchester Corporation for £5.000. To dage før Old Trafford bliver indviet, bliver klubbens gamle stadion ramt af en stor storm. Bank Streets tribune styrter sammen og bliver ubrugelig. Der kommer ingen til skade ved ulykken. Kampen mod Tottenham Hotspur skulle efter planen have været den første på Old Trafford, men man var ikke blevet helt færdig, da denne kamp skulle spilles.
Old Trafford bliver indviet den 19. februar 1910 i en kamp mod Liverpool. Billetprisen var to og en halv pence. Ville man have en plads på selve tribunen kostede det fem eller ti pence. En pladsreservation midt på tribunen kostede 25 pence. Officielt kom der 45.000 tilskuer, men flere kom ind på ulovlig vis, og man anslår, der var omkring 50.000 tilskuere til kampen.
Manchester United førte 2-0 ved pausen mod Liverpool på mål af Tom Homer og Sandy Turnbul. I anden halvleg førte man 3-1 (George Wall), men tabte kampen med 3-4. Pudsigt nok begyndte det at regne efter kampen, hvilket kunne symbolisere, at at de højere magter var vrede efter resultatet af kampen.
Nu havde Manchester United et af landets største stadion, og John Henry Davies håbede derved, at der blev spillet landskampe på dette stadion. I 1911 blev FA Cup-finaleomkampen mellem Bradford City og Newcastle United spillet på Old Trafford. I 1915 blev banen brugt til FA Cup-finalen mellem Sheffield United og Chelsea. Denne kamp brev kaldt ”Khaki Cup Finale”, fordi der var mange soldater tilstede for at se kampen.
Indtil for få år siden var 70.504 tilskuere det største antal tilskuere, der havde set en kamp med Manchester United på Old Trafford. Det skete i kampen den 27. december 1920 mod Aston Villa. Det laveste antal tilskuere til en kamp på Old Trafford fandt sted dem 7. maj 1921, hvor der kun var 13 betalende tilskuer til en kamp mellem Stockport County og Leicester City. Samme dag havde Manchester United mødt Derby County, og flere blev på stadion til den anden kamp uden at betale for det. At kampen blev spillet på Old Trafford skyldes, at Edgeley Park var blevet lukket af FA.
Det laveste antal tilskuere til en på Old Trafford med Manchester United fandt sted den 2. september 1931. Her så 3.507 tilskuere Southampton vinde med 3-2.
John Henry Davies (1864-1927) fik sit ønske om en landskamp spillet på OldTrafford indfriet den 17. april 1926, da England og Skotland (0-1) blev spillet på Old Trafford. I 1934 blev en ny tribune på modsatte side af hovedtribunen indviet. Tilskuerrekorden på Old Traford fandt sted den 25. marts 1939, hvor 79.962 tilskuer overværede FA-semifinalen mellem Wolverhampton og Grimsby (5-0).
Under anden verdenskrig var Trafford Park med deres industrikvarter og Manchester Ship Canal et mål for tyske bombe fly. Den 22. december 1940 blev Old Trafford ramt, dog uden den helt store skade. Der blev dog dræbt omkring 300 mennesker ved dette angreb. Det betød dog, at den næste hjemmekamp mod Blackburn Rovers blev spillet på Stockport Countys hjemmebane.
Efter at have været i krig imod Tyskland i 556 dage, gik det helt galt den 11. marts 1941. Her blev Old Trafford ramt hårdt, og begge tribuner blev ødelagt. Walter Crickmer, som var frivillig reserve i polititjenesten, var tæt ved stadion og ankom hurtig til stadionet. Han prøvede fortvivlet at redde spillernes trøjer, men desværre var forsøget forgæves. Alt udstyr gik op i flammer og kunne ikke reddes. Senere blev politiets hovedkvarter ramt, og her blev Walter Crickmer begravet i ruinerne i flere timer. På Old Trafford stod spillertunnelen dog tilbage og er det, der er bevaret længst efter angrebet. Ifølge billeder fra den tid stod de to hjørner ved siden af hovedtribunen også tilbage.
Old Trafford var nu ubrugelig, men Manchester United fik dog hjælp af Manchester City, der lånte klubben Citys stadion, Maine Road. Manchester United måtte dog betale £3.000 om året plus en vis andel af de tilskuere, der kom til kampene. Selve banen kunne dog bruges til at spille på, men tilskuerpladserne var for farlige at opholde sig på. Til en FA Schools Cup-omkamp mellem Salford Schools og Leicester Schools den 6. juni 1947 var der 36.000 tilskuer. Der var en del politi til kampen for at forhindre, at de ikke kom nogle i nærheden af de farlige bombekratre.
Efter krigen modtog Manchester United fra en krigskommission, £4.800 til at rydde stadion for ueksplorerede bomber og £17.478 til at genopbygge stadion. Det tog lang tid at genopbygge stadionet på grund af manglen på materialer, da meget var ødelagt efter krigen.
Den 24. august 1949 spillede Manchester United deres første ligakamp mod Bolton Wanderers på Old Trafford efter krigen. Sidst Manchester United spillede en liga kamp på Old Trafford var den 26. august 1939 mod Grimsby Town. Der kom 60.862 tilskuere til denne kamp, og 15.000 stod udenfor stadion. På stadion var der opført en ny tribune modsat af, hvor hovedtribunen havde stået. De to hjørner, som stod efter den 11. marts 1941, var der stadig, resten af stadion var ikke overdækket.
I 1954 blev Maine Stand (hovedtribunen) opført, og stadion begyndte at ligne det, som lå der før krigen. Da Manchester United skulle spille Europa-cupkampe i 1956, måtte man igen bruge Maine Road, fordi man ikke havde lys på banen. Lidt overraskende havde klubben et lysanlæg på træningsanlægget ”The Cliff”, hvor spillerne kunne træne om aftenen. De fleste klubber i England havde da lysanlæg på deres bane, men Manchester United manglede det. Det var først den 25. marts 1957, der første gang brev brugt lys til en kamp mod Bolton Wanderers. Lysanlægget bestod af fire lysmaster i hvert sig hjørne af stadion. I 1959 blev Stretford End opført.
Da England blev valgt til vært for verdensmesterskaberne i 1966, skulle Old Trafford bruges til nogle kampe. Derfor blev Cantilever Stand på United Road opført. Der var her plads til 10.500 siddepladser og 10.000 ståpladser foran. Samtidig blev der opført 34 private bokse, som kostede £250-300 for en sæson. Det kostede £320.000 at opføre denne tribune, og klubben havde kun de £75.000 i banken.
Næste store udvidelse kom i 1972, hvor ”K” Stand blev opført, og nu var der overdækket hele vejen rundt. Der manglede dog et lille hjørne mellem Stretford End og Cantilever Stand. Efter at mange mennesker havde invaderet banen i forbindelse med nedrykningen til 2. division 1974, blev der opført et hegn bag begge mål og to år senere omkring hele banen.
I mange år var der et mindeur for München ulykken i 1958. hvor det viste tidspunktet, hvor katastrofen skete. Det blev besluttet i foråret 1984 at sætte uret til at vise den aktuelle tid. Halvfjerdserne og firserne dårlige tider blev på den måde sat i baggrunden, og det var fremtiden, man skulle se frem imod. I 1985 blev der lagt varmekabler i banen. I 1986 blev der installeret et nyt lysanlæg, og der blev åbnet et museum.
Efter Hillsborough tragedien i 1989 blev hegnet omkring banen revet ned. Sir Justice Taylor udarbejdede en rapport med 76 anbefalinger om at gøre det mere sikkert at gå til fodbold. Det mest iøjnefaldende var, at der udelukkende skulle være siddepladser på stadions.
På Old Trafford betød det, at United Raod Paddock og Maine Stand blev ændret til udelukkende siddepladser. I 1992 blev Stretford End revet ned og en nu tribune opført. Der blev også ændret på, at alle sider på et stadion skulle opkaldes efter, hvilket verdenshjørne det stod i.
I 1996 skulle England afholde Europamesterskaberne i fodbold, og Old Trafford var et af de stadions, der skulle bruges. Det var da, at tiden var inde til at bygge North Stand. For at dette skulle lade sig gøre, måtte der købes en stor grund bagved. Man kunne ikke bare købe det, man havde bruge for, men et stor område for en pris på £9.125.000, inden man kunne begynde at bygge. Den samlede pris løb op i £27.000.000. På North Stand er der 25.111 siddepladser, hvilket er flere end på mange nyere stadions. North Stand rummer også et nyt museum og Red Cafe.
I 2000 og 2002 blev enderne bag målene udvidet, og i 2006 blev hjørnerne ved North Stand fuldt udbygget, så der skulle være plads til næsten 76.312 tilskuer, som der er i dag. Det vil blive meget dyrt at udvide South Stand, fordi der går en jernbane bagved og en del huse skulle rives ned. Det kan dog lade sig gøre at bygge hen over jernbanen, men prisen, taget til følge med hvor meget der kan komme ind ved billetsalg, kan ikke overveje det.
Tilskuerrekorden på Old Trafford i dag er opnået den 31. marts 2007 til kampen mod Blackburn Rovers og lyder på 76.098 tilskuer. Der er i dag 165 private bokse rundt om på stadion, hvor der er plads til 1262 personer. Denne indtægt giver en stor del at billetindtægten. Old Trafford er blevet brugt til andet end fodbold, her kan nævnes: Baseball, rugby, sportsstævner, cricket, koncerter og boksning. Siden 1996 har det været muligt at blive gift på Old Trafford.
Man må ikke glemme, at Old Trafford en stor arbejdsplads, hvor der dagligt arbejder omkring 600 mennesker. På kampdage forhøjes dette antal til 1.700 personer. Fra tv-rummet kan der zoomes ind på en hvilken som helst plads på stadion. Skulle der ske noget ulovligt, kan der hurtig gribes ind. Der findes også tre detentionsceller, til dem der ikke kan opføre sig pænt. Det russiske hold Rotor Volgograd var så forelskede i banen, at de tog otte sække med græsfrø med tilbage til Rusland.
Stadionet har intet egentligt navn, men er altid blevet kaldt for Old Trafford. Årsagen kunne være, at der ligger en cricket bane tæt ved af samme navn. Det er forvirrende med to stadions med samme navn næsten samme sted. Det var Bobby Charlton, der som den første kaldte stadionet for Theatre of Dreams. Den gamle spillertunnel er det eneste, fra det oprindelige Old Trafford, som står tilbage. Er man i Manchester, er det en god ide at få en stadionrundvisning og besøge klubbens museum.
Se historiske billeder af Old Trafford findes på min personlige hjemmeside, ArneMadsen.dk. Se under sektionen “Old Trafford” på forsiden.
Skrevet af Arne Madsen