Van der Sar skifter til United

Som vi kunne skrive her på OldTrafford.dk tidligere i dag, så var Edwin van der Sar en af de 3 spillere, som Peter Schmeichel havde anbefalet Sir Alex…

Som vi kunne skrive her på OldTrafford.dk tidligere i dag, så var Edwin van der Sar en af de 3 spillere, som Peter Schmeichel havde anbefalet Sir Alex Ferguson og nu ser det ud til at Ferguson har lyttet.

Således bekræfter Manchester United i dag, at de har indgået en 2-årig kontrakt med hollænderen.

Angiveligt skulle prisen være på omkring de 40 mio. kroner for den 34-årige målmand, men er ikke bekræftet af nogen af parterne endnu.

Van der Sar bliver dermed den første spiller, som kommer til United efter Malcolm Glazers fjendtlige overtagelse af Manchester United.

Han tiltræder i United den 1. juli og vil altså også være med på Uniteds turné i Asien senere samme måned.

Hollænderen har 95 landskampe på bagen for Holland og kom til Fulham fra Juventus for 4 år siden. Inden hans tid i Juventus var han med på det legendariske Ajax-hold, som i 1995 vandt Champions League.

Sir Alex Ferguson forsøgte allerede i 1999 at købe Van der Sar.

Hollænderens agent, Rob Jansen, udtaler:
“Handlen er i princippet færdig. Den vil være endeligt færdig om en uge. Edwin er meget glad. Det er en ære for ham at spille for en klub som United.”

Forrige artikel

Schmeichel hjælper Sir Alex

Næste artikel

Paranoide Glazer

ANNONCE