En af Malcolm Glazers helt store muligheder for at øge pengestrømmen menes at være på det asiatiske marked, og nu går Manchester United endnu skarpere ind lige netop der.
For klubben annoncerede fredag, at man har indgået en et-årig aftale med lavpris-flyselskabet Air Asia, hvilket ifølge klubbens kommiercielle direktør Andy Anson skal ses som et stort skridt fremad for en af verdens største klubber.
“For første gang i historien har vi indgået en aftale med et asiatisk firma, hvilket er et stort skridt fremad, da vi har sådan en stor en fanskare lige netop dér. Vi har mere end 40 mio. fans i hele Asien, og dette gør at vi nu kan komme tættere på dem.”
“Vi er måske den klub, der har allerflest fans i Malaysia, og vores supportere i Malaysia er mindst ligeså fanatiske som dem, der har base i Salford. Det glæder vi os til at bygge videre på,” udtaler Anson.