Blackburn overraskede Fergie

Normalt graver modstanderne ned på egen banehalvdel, når de besøger Old Trafford og efter 3-0-nederlaget til Newcastle i sidste uge, kunne Blackburn…

Normalt graver modstanderne ned på egen banehalvdel, når de besøger Old Trafford og efter 3-0-nederlaget til Newcastle i sidste uge, kunne Blackburn forventes at gøre det samme.

Det gjorde de bare ikke, og dermed tog de fusen på Uniteds skotske chef. På Drømmenes Teater blev Blackburns drømme om sejr til virkelighed på en for et gæstende hold ganske offensiv taktik. Søndag havde Ferguson da heller ikke andet end ros til overs for Blackburns måde at angribe kampen på.

“Blackburn overraskede os med deres positive attitude. De fleste hold graver sig bare ned på Old Trafford med alle mand bag bolden, men Blackburn spillede med to fremme, hvilket gav dem store muligheder i kontraangrebene.”

“Derfor skal jeg heller ikke klage over nederlaget. Blackburn tog chancen og når man gør det, så fortjener man at få en eller anden form for udbytte,” anerkender Sir Alex.

Forrige artikel

Første nederlag til FCUM

Næste artikel

Glazer sagsøger United fans

ANNONCE