Rangnick: Lingard-leje påvirket af manglende enighed med bejlere og Greenwood-sag

Jesse Lingard ønskede at forlade Manchester United i det netop overståede transfervindue, men en mulig lejeaftale udeblev. Ralf Rangnick forklarer, at fremkomsten af den alvorlige Mason Greenwood-sag blandt andet påvirkede klubbens beslutning om at beholde Jesse Lingard.

Spilletiden har været knap for Jesse Lingard, der kun har optrådt 14 gange for Manchester United i alle turneringer i denne sæson.

Den 29-årige englænder blev da også undervejs i januar-transfervinduet kædet sammen med West Ham og Newcastle, der angiveligt ønskede at leje ham, men det blev som bekendt ikke til noget.

Ved dagens pressekonference forklarede Rangnick, at lejeaftalen ikke kom i stand, fordi man blandt andet ikke formåede at nå til enighed med de interesserede klubber.

– For tre uger siden ønskede Jesse (Lingard, red.) ikke at skifte, men så ændrede han mening, fortæller Rangnick og tilføjer:

– Jeg fortalte ham, at hvis han fandt en klub, der kunne blive enige med Manchester United, så ville jeg tillade, at han kunne skifte, men med alle de forskellige udviklinger forandrede tingene sig, forklarer Rangnick.

Med de nye udviklinger henviser Rangnick blandt andet til fremkomsten af den alvorlige Mason Greenwood-sag, der i hvert fald delvist har påvirket Lingards muligheder for at blive udlejet ifølge Rangnick

– På en måde, ja (har Greenwood-sagen påvirket Lingards muligheder, red.), men klubben fortalte mig, at man heller ikke kunne blive enige med de interesserede klubber, forklarer Rangnick og uddyber:

– Med transfervinduet, der lukkede i mandags, fortalte ledelsen mig, at de foretrak, at han blev, hvilket jeg forstod og acceptererede.

– Der er to dele i det. Vi havde et problem med Mason Greenwood, og så det faktum, at klubben ikke fandt en aftale med en anden klub.

Rangnick fortæller desuden, at han har givet Lingard fri indtil mandag. Dermed kommer han ikke til at medvirke i morgen aften, hvor Manchester United tager imod Middlesbrough i FA cuppen.

Forrige artikel
Mauricio Pochettino og Erik Ten Hag

Times: Ten Hag og Pochettino er de varmeste træneremner

Næste artikel

United løfter sløret for ny sponsor af træningstøj

ANNONCE