Reserve: United – Everton

Everton kom til Ewen Field med Per Krøldrup, James Beattie og Richard Wright, og alle tre startede inde. Everton kom bedst fra start, da Pique efter små…

Everton kom til Ewen Field med Per Krøldrup, James Beattie og Richard Wright, og alle tre startede inde.

Everton kom bedst fra start, da Pique efter små to minutter begik frispark lige udenfor feltet.

Beattie stillede sig op, og lidt uheldigt blev hans skud rettet af af muren og snød Tommy Lee i Uniteds mål.

Selvom Sbragia på papiret havde startet med stærkeste opstilling, kunne man godt side med en fornemmelse af, at det her ikke ville blive Uniteds kamp.

Det var dog kun indtil det 15. Minut hvor Rossi med en perfekt aflevering fra midten af banen, spiller Blake helt fri. Blake tager et træk og ligger bolden fladt forbi Wright, som kommer stormende ud af målet.

Beattie, som har været skadet i længere tid, holdt kun indtil det 23. minut, hvor han måtte lade sig skifte ud.

Per Krøldrup vil nok forsøge at glemme hans debut i Evertons dragt hurtigst muligt.

Flere gange blev han tørret af både Blake, Rossi og Martin, hvilket flere gange gav United store chancer for at kommer foran.

I det 38. minut blev det endnu værre for Krøldrup og Everton, da Rossi lidt frækt forsøgte at ligge bolden ind i midten af feltet og Krøldrups arm “kom i vejen”.

Dommeren pegede korrekt på straffesparks pletten, Rossi lagde bolden til rette og satte sikkert bolden ned i højre hjørne til 2-1.

Everton havde i hele første halveg ikke et eneste skud indenfor rammen, udover målet som blev rettet af. United havde i samme periode fem skud indenfor rammen udover deres to mål, men alt spillet foregik på Uniteds præmisser, hvilket vil sige på Evertons banehalvdel.

Anden halveg levede ikke helt op til første, men United havde dog chancer til at afgøre kampen et par gange, især med den nye generation af Yorke/Cole duoen i front (Rossi/Blake).

Darren Gibson var dog spilleren, der fik lov til at lukke kampen i det 83. minut, da han flot sparkede på mål fra 30 meter fra midten af banen. Bolden buede flot og gik udenom målmanden ned i højre hjørne til resultatet 3-1.

Uniteds forsvar stod rigtig godt placeret hele kampen igennem og på nær frisparket i det andet minut, så man intet til Evertons angribere.

United ligger nu nummer 4 i ligaen med 12 point for 6 kampe.

Nummer et i ligaen har 17 point for 8 kampe, ligesom de 2 andre hold også har spillet 2 kampe mere end United.

Minut-for-Minut-referat

“2 Frispark til Everton på kanten af feltet. Beattie. Bolden bliver rettet af af muren og snyder Lee i målet. 0-1 til Everton.

“5 Rossi tager nogle frække træk på kanten af feltet og mister næsten bolden. Han kommer dog fri og trækker ned til baglinjen, hvor han forsøger at lægge bolden ind over, men den bliver blokeret.

“5 Everton fra kanten af feltet, men bolden går langt forbi mål.

“8 United har frispark fra samme position som Everton tidligere. Martin tager frisparket, og bolden går forbi muren, men den går lige på målmanden.

“11 Lee martin forsøger sig fra venstre side af feltet, men bolden går langt over mål.

“13 Ebanks-Blake tager bolden fra Krøldrup ude ved sidelinjen i højre side og trækker hurtigt ind mod mål. Målmanden kommer ud og Blake skyder på mål. Han skulle nok have spillet Rossi, som var helt fri lige foran mål.

“15 Rossi modtager bolden fra Neumayr på midten af banen. Rossi spiller den perfekt videre fremad første gang til Blake, som denne gang sætter en inderside på og sikkert udenom Evertons målmand. 1-1.

“22 Pique spiller bolden på tværs af feltet og den ender hos en everton spiller. Heldigvis sparker han forkert i bolden og den får forbi mål.

“23 James Beattie ud – Paul Hopkins ind.

“25 Blake spiller bolden ud til Rossi på kanten af feltet. Bolden bliver blokeret og ender hos blake igen, som skyder første gang. Bolden bliver rettet af og går lige forbi mål til hjørnespark.

“27 Martin ligger bolden indover til Blake, men Blake mangler lige en lidt større støvle for at nå den.

“27 Bolden falder til rossi på kanten af feltet. Han skyder første gang, men desværre bliver skuddet også denne gang rettet af til hjørnespark.

“29 Fox skyder på mål fra kanten af feltet i venstre side. Han står bagved en Everton-spiller, og målmanden ser den først sent. Desværre går bolden lige forbi stolpen.

“30 Fox begår frispark nede ved baglinjen i højre side. Bolden bliver lagt indover, men United får bolden sparket væk.

“33 Evertons målmand skal sparke ud, men Blake når tæt på og hopper op for at blokere den. Han bruger hånden og sparker hurtigt over sit eget hoved mod mål. Bolden går lige forbi mål og går til målspark.

“38 Krøldrup bruger hånden til at stoppe et indlæg fra Rossi. Rossi tager selv og sparker sikkert ned i højre hjørne 2-1.

“40 Neumayr ligger bolden indover til Rossi, som ikke når helt op til bolden, så den bliver ikke dirigeret mod mål.

To minutters tillægs tid er lagt til.

ANDEN HALVEG

“48 Fox får hovedet på et indlæg, men målmanden når op til den.

“52 Lorry Wilson sparker første gang på et hjørnespark på kanten af feltet. Tommy Lee ser den først sent, men når at komme ned og parere.

“53 Lee Martin skipper forbi en forsvars spiller og trækker ind i feltet. Martin sparker fladt og hårdt men Evertons målmand kommer ned og blokerer flot.

“58 Martin spiller flot bolden videre til Rossi, som uselvisk prøver at finde Blake på midten med en skjult aflevering. Desværre kommer der en forsvarsspiller mellem Blakes skud og målet.

“59 Martin trækker ind i feltet og bliver “nedlagt”. Dommeren ryster korrekt på hovedet, og Martin har da også et smil på læben, da han rejser sig igen.

“63 Rossi har kun en forsvarsspiller foran sig, han tager et træk til venstre og skyder på mål. Bolden bliver rettet af og rammer stolpen. Hjørnespark.

“64 Bolden bliver lagt højt indover og Fox forsøger at lave en “Scholes”, men den bliver rettet af og rammer stolpen.

“65 – Martin erobrer flot bolden i venstre side og spiller Rossi på tværs, men Rossi kan ikke kontrolere bolden, og den rammer en forsvarsspiller og går ud til hjørnespark.

“66 Fox skyder et hårdt indlæg ind i mængden, som efter lidt klumpspil ryger ud til Neumayer uden for boksen, som hamrer til den første gang, hvorefter den ryger lige forbi hjørnet af målet.

“67 Everton bryder igennem i højre side, men indlægget bliver flot opsnappet af Tommy Lee.

“68 grovt frispark af Evertons James Harris begået mod Ebanks-Blake, som dog er oppe på benene i igen.

“68 Udskiftning: Bardsley ud – Shawcross ind

“72 Martin bliver hårdt nedlagt på midten af banen. Dommeren nøjes dog med at give Everton spilleren en opsang.

“74 Rossi skyder på mål uden for feltet. bolden går et par meter forbi venstre stolpe.

“76 Ebanks-Blake ud – Kenny Cooper ind

“80 Neumayr ud – Phil Marsh ind

“82 Darren Gibson modtager bolden midt for mål og skyder første gang fladt, 5 meter uden for feltet. Bolden buer let ned i højre hjørne, og United er nu foran 3-1.

“85 Bolden falder til Rossi inde i feltet, og han sparker hårdt første gang. Wright får flot pareret bolden.

“93 United vinder 3-1.

Karakterer

Lee: 7
Stod en god kamp. Havde ikke meget at lave i første halveg, men havde et par gode redninger i anden samt gode indgreb ved indlæg.

Bardsley: 8
Fulgte godt op på hans førsteholds kampe. Var med fremme og stod godt i forsvaret.

Eckersley: 8
Sammen med Pique styrede han forsvaret rigtig flot og sørgede for, at Everton ikke kom frem til størrer chancer.

Pique: 8
Spillede igen med stor autoritet. Masser af gode tacklinger og fik spillet bolden hurtigt frem ad banen, når den blev erobret. Var lidt uheldig at begå frisparket, der førte til Beatties mål.

J Evans: 7
Spillede en okay kamp. Havde ikke meget at lave på venstresiden.

Fox: 8
Spillede flot på midtbanen. Ser ud til at være tilbage i sin gamle form efter sin skade.

Neumayr: 7
Gode indlæg og tacklinger. Missede desværre et par indlæg.

Gibson(A): 7
Stod godt på midtbanen. lavede en fejl aflevering men gjorde det godt igen ved at score til 3-1.

Ebanks-Blake: 8
Var her der og alle vejne. Hvis han bliver ved med at spille, som han gør, går der ikke længe, før han er på førsteholdet.

Rossi: 7
Har fået rigtig godt styr på sine skjulte afleveringer. En af dem førte til Blakes mål. Skulle muligvis have været skiftet ud med Cooper i stedet for Blake, da han jo længere kampen stod på, havde flere og flere afleveringer.

Martin: 7
Igen spillede han rigtig godt. Havde nogle gode ryk ned af venstresiden hele kampen igennem.

Shawcross: 7
Tog over for Bardsley og havde ikke meget at lave.

Cooper:Udenfor bedømmelse

Marsh:Udenfor bedømmelse

Bænken:
Zieler
Mullan
Marsh

Næste reservekamp spilles mandag den 10. oktober.
Næste Livekamp spilles den 20. oktober mod Middlesbrough. Denne kamp vil blive bragt som live-kamp på forsiden af OldTrafford.dk.

Læs tidligere referater og se resultater af tidligere kampe under reservernes kampprogram under artikler: Referater og resultater.

Forrige artikel

Ruud undskyldte ovenpå en batalje på træningsbanen

Næste artikel

Fergie fik afslag

ANNONCE