Sepp Blatter udtrykte fredag stor bekymring for Rooneys store temperament, som han rådede landstræner Eriksson og manager Ferguson til at få styr på hurtigst muligt.
Det var formentlig i bund og grund en kommentar fyret af i god mening fra FIFAs selviscenesættende præsident, men det er ikke noget, der er faldet i god jord i Manchester. Sir Alex Ferguson mener i hvert fald, at Blatter burde til at koncentrere sig mere om selve verdensfodbolden end ligegyldige enkeltsager.
“Sepp Blatter er en meget indflydelsesrig person, der siger mange ting som folk tager til sig. Nogle af dem er yderst interessante, specielt når det handler om klubejerskaber eller at visse klubber henter op mod 30 spillere med afrikanske rødder. Det bekymrer mange og burde betragtes som et stort problem, men jeg tror aldrig FIFA gider rive i det.”
“Til gengæld synes de glædeligt at blande sig i mindre sager, såsom om en 19-årig gut fra Manchester United, fremfor at koncentrere sig om de virkeligt vigtige emner indenfor fodboldverdenen,” siger Fergie.