Manchester Uniteds form på hjemmebane har langt fra været imponerende og så sent som i søndags mod Everton tabte United point i topstriden mod Chelsea, der stadig ikke har mistet noget på eget græs:
”Jeg synes vi har gjort det godt på udebane og der matcher vi stort set Chelsea. Men hjemme har vi smidt point, hvorimod Chelsea har vundet alle deres kampe, og det er forskellen mellem os,” siger Ruud til klubbens hjemmeside.
Ruud, der er tilbage til dagens kamp efter at have siddet over med karantæne i weekenden, mener desuden at midtbanen skal hjælpe mere til, selvom de mange brændte chancer har fået skylden for de manglende point:
”Jeg mener vi bliver nød til at blive bedre til at nedbryde de hold der kommer til Old Trafford for at forsvare. Det er ikke kun et spørgsmål om brændte chancer, vi bliver nød til at spille bedre mod de hold der har et tætpakket forsvar, for at skabe flere chancer,” mener Unitedtopscoren, med 11 ligamål i denne sæson og kommer samtidigt med opskriften for flere mål:
”Vi kan blive bedre til at spille på modstanderens banehalvdel ved at blive ved med at presse dem hele tiden. Men det er en af de sværeste ting i fodbold”, afslutter han.