I Preston har det største julegaveønske ellers været, at man kunne få lov at beholde United-talentet sæsonen ud, men sådan bliver det ikke.
Efter holdets 3-1-sejr hjemme på Deepdale over Coventry, måtte Preston-boss Billy Davies fortælle de ventende medier om den for Preston dårlige nyhed, han fik fredag. Her afslørede David Jones overfor sin chef, at han skal til hollandsk fodbold.
Det er midterholdet NEC Nijmegen, der får glæde af Jones det næste halve år. I hvert fald, hvis man skal tro Preston-manageren, fra Uniteds side er der nemlig ingen bekræftelse på skiftet endnu.