Det er Mail on Sunday, der skriver, at Real Madrid-præsident Florentino Perez ikke er så forhippet på at slippe af med sin danske midtbanespiller, at han slipper ham for omkirng 30 mio. kroner, som United skal have budt.
30 mio. var nogenlunde, hvad Real Madrid betalte Everton for et år siden. Siden har de penge ikke vist sig at være givet specielt fornuftigt ud, hvis man måler i Gravesens succes, eller mangel på samme, på Bernabeu, men alligevel vil Perez altså have mere.
Gravesens agent, den tidligere United-spiller John Sivebæk, stiller sig overfor BT uforstående overfor buddet. At der skulle have været noget, er han ikke blevet informeret om.