Sir Alex Ferguson udtalte sig for anden dag i træk sig positiv overfor Malcolm Glazers ejerskab af klubben.
Således mener skotten at Manchester United er bedre styrket som værende et privatejet selskab med en gæld på 6 milliarder kroner end at være et børsnoteret aktieselskab.
“De har givet mig de penge jeg ville have til nye spillere, så hvad skulle jeg gøre?
Det er en langt bedre situation end dengang vi var børsnoteret.
Dengang blev vi nødt til at gå igennem bestyrelsen, så fodboldklubbens bestyrelse og derefter informere børsen, når vi ville gøre visse ting.
Det behøver vi ikke nu. Det er langt hurtigere og meget lettere at få et ja eller nej,” udtalte Ferguson i dag.
Ferguson modtog – ikke overraskende – kritik fra en række United-fans for ikke at nævne noget om blandt andet den 6 mia. kroner store gæld, som Glazer satte klubben i, da han sidste sommer købte klubben, trods alles modvilje.
Og Ferguson indrømmer at han kun ser det ud fra sit eget perspektiv:
“Jeg bliver nødt til at se det ud fra mit perspektiv. De har støttet mig 100%. Jeg har ikke haft nogen problemer med dem,” sagde han fredag.
Fergusons standpunkt til Glazer har bekymret mange fans. Tidligere har han sagt til fans, at de bare kunne holde med Chelsea, hvis de var utilfredse.
Redaktøren på det store United-fanzine United We Stand udskældte desuden i dag Ferguson for at ødelægge det renomé som skotten ellers har i United.
Han kritiserer specielt Fergie for at lade supporterne i stikken ved at gå efter penge, som han også mener David Gill gjorde, da direktøren ændrede sin mening om Glazer med 180 grader, da overtagelsen var sket.