Da Malcolm Glazer tog magten i foråret var en del af planen ifølge mange, at der skulle tjenes penge ved at sætte et sponsornavn bag Old Trafford – eller helt skrotte Old Trafford og give sponsoren fuld råderet over navnet på det legendariske stadion på Sir Matt Busby Way.
Siden har der været stille omkring de planer, men nu får The Sun igen orkanen omkring det til at rase. De skriver i dag, at det er så godt som besluttet, at trenden med at lade firmaer sponsorere stadions når Manchester inden længe, helt præcist i forbindelse med den nye hovedsponsor falder på plads.
Apropos sponsor, så er det ifølge Daily Mail ikke længere kun Etihad Airways, der bejler til at afløse Vodafone som største sponsor. Også betting-firmaet Mansion står klar med de påkrævede 14-15 mio. pund, men The Glazers finder dem angiveligt ikke kendte nok.