Slukøret Onana: Jeg svigtede holdet

André Onana føler, at han svigtede holdet med sit målmandsdrop i forbindelse med 1-0-målet i aftenens nederlag til Bayern München. Det udtaler målmanden efter slutfløjtet.

Manchester United tabte sæsonens første Champions League-kamp med 4-3 til Bayern München onsdag aften.

De røde djævle startede ellers kampen fornuftigt, men et målmandsdrop fra André Onana efter en lille halv time satte de tyske mestre i gang.

Den 27-årige målmand tager efter kampen det fulde ansvar for nederlaget.

– Det er svært. Jeg synes, at vi var gode i starten, men efter min fejl mistede vi kontrollen med spillet. Jeg svigtede holdet, siger han.

 

André Onana blev hentet til klubben denne sommer for at erstatte David de Gea. Nyerhvervelsen er dog ikke tilfreds med sine præstationer i starten af denne sæson.

– Jeg har meget at bevise, for at være ærlig. Min start i Manchester United har ikke været så god. Det er ikke, som jeg ønsker det skal være, udtaler den skuffede keeper.

 

Det har generelt ikke været en prangende sæsonstart for Onana og resten af holdet. Derfor ærger målmanden sig også over, at holdet ikke formåede at komme tilbage på sporet i aftenens kamp.

– Det var en stor mulighed for os til at slå tilbage mod det pres, som vi står overfor. Det er hårdt. Vi skal stå sammen, siger Onana.

6 kommentarer
  1. Det er jo fantastik at vi har fået en målmand der er SUPER god med fødderne, men vi savner de Gea for han kunne jo rede holdet med sine gode redninger. Det var jo et fælt DROP der satte Bayern igang. Men Ten Hag har fået sin vilje. ØV ØV ØV

  2. At være god med fødderne er fint i forhold til opstillet og evt “sweeper” aktioner udenfor feltet, men for en målmand må det afgørende være hænderne og positioneringen og her mangler Onana at overbevise mig om hans kvaliteter.

    Vi skal have en keeper der kan redde minimum 10-12 point til holdet over en sæson, ligesom De Gea rent faktisk præsterede flere sæsoner i United, men desværre koster en målmand som regel også point når der droppes så det er en fin balancegang…

    Onana skal til at præstere nu ellers er det jo ligemeget hvor dygtig han er med fødderne

  3. Det er ik bare holdet men alle med tilknytning til UTD.
    Hva hjælper at han ka sparke til en bold, han ka ik få foden op i trekanten og redde point,
    og det er point vi har brug for. Til Ten Hag fyr Onana vi ka ik få en der er ringere.
    LAUSE

  4. Når jeg tænker tilbage til ex Geas første sæson, ja faktisk bare de første kampe for United, spillede han virkelig skidt og blev hurtigt erstattet af Lindegaard. Han rejste sig og gjorde det ret godt. Måden han kom afsted for klubben kan man altid diskuteree, men husk nu lige på, at Gea forventede en mega løn… Onana skal nok blive en gevinst for os..

  5. OH

    Tjo hmm ja De Gea var bestemt ikke en Premuer League keeper da han som 20-21 årig kom til United, ranglet og spinkel uden fysisk tilstedeværelse i feltet, men reaktionsstærk som få andre.

    Sir Alex så et kæmpe talent in spe i De Gea og han så helt rigtigt, dog skulle der nogle flere muskler og tilvænning over et oar sæsoner hvor vores egen Lindegprd udfordrede positionen som første keeper.

    Onana er 27 år og har stået fast for Ajax og Inter i Champions League i en del sæsoner nu, han er landsholds keeper (igen), han er en erfaren etableret keeper på højeste niveau og derfor er sammenligningen med De Geas første sæsoner i United ikke rimelig, dog vil jeg sige at Onana selvfølgelig uagtet at han er længere fremme i sin karriere også skal lære Premier League at kende, det er noget helt andet at stå på mål her end i både Holland og Italien….uden tvivl, og der er helt giver flere “lære penge” i vente for Onana, helt ligesom langt de fleste andre “nye” dygtige keepere der kommer til Premier League.

    Så Onana skal lære ligaen og spillet i Englanfmd at kende, men derfor skal de mest basale ting være på plads, og det var de bestemt ikke ved det mega drop mod Bayern….katastrofe.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Karakterbogen: Atter middelmådige indsatser

Næste artikel

Ten Hag: Hvis du scorer tre mål ude mod Bayern München er du nødt til at få point

ANNONCE