Karakterbogen: Rashford var ikke savnet

Flere spillere imponerede i Uniteds 2-1-sejr over Chelsea, og ingen kommer derfor til at sætte spørgsmålstegn ved Rashfords bænkplads. Men dagens dobbelte målscorer er naturligvis topscorer i aftenens karakterbog.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den ringe indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den dårlige indsats, der primært bød på negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.

André Onana – 6

Skal han gøre noget ved Palmers afslutning? Jeg synes det ikke – den er drilsk. Han distribuerer bolden godt og roligt igen i dag og redder også en vigtig friløber, da Jackson kommer alene igennem i 1. halvleg.

Diogo Dalot – 8

Man ved aldrig rigtigt, hvad man får, når Dalot spiller. I dag spiller han fremragende efter min mening. Han sidder der i presset og tager nogle gode positioner fremme i banen. Og så er det bare lækkert at se, at han udfordrer lynhurtige Mudryk på farten.

Victor Lindelöf (Ud 45′) – 4

Iceman blev fanget højt oppe i banen i nogle situationer i 1. halvleg, og det virkede ikke til, at den høje preslinje behagede ham. Det var muligvis derfor, han blev pillet ud i pausen.

Harry Maguire – 6

Først og fremmest, Premier Leagues bedste spiller i november. Tillykke med det Harry – sikke et comeback!
Med Uniteds bagkæde, som stod meget højt i dag, kunne man frygte at han ville blive udstillet. Det skete ikke, og det var en fin præstation fra vores gamle skipper.

Luke Shaw –

Det er en tidlig julegave, at vi ham fået ham tilbage. Han er klart en af Uniteds vigtigste spillere, og det viste han igen i dag. Dygtig i fase 1, dedikeret i genpresset, og han har samtidig også kvaliteter længere fremme på banen. Hans alsidighed er uundværlig, og det viser 2. halvleg i dag med tydelighed, hvor han spillede som midtstopper.

Sofyan Amrabat – 7

Han forærer Chelsea en kæmpe mulighed midt i 1. halvleg. Men derudover spiller han mere eller mindre fejlfrit og gjorde bare ikke tingene sværere, end de er. Han klædte United-holdet i dag.

Det kan godt være, at han har nogle mangler i sit spil, men hold da op, hvor er han målfarlig. Hans spillemæssige udvikling den seneste tid har været helt vild. To mål i aften, og han er nu Uniteds topscorer i Premier League. Hvem havde regnet med det, inden sæsonen blev skudt i gang?

Antony – 7 

Jeg synes, han er ved at ligne en spiller, man kunne overveje at betale 85 millioner britiske pund for igen. Desværre ejer han stadig ikke et højreben. Ellers havde han bragt United foran efter fem minutter. I stedet endte han med at trække et straffespark, som Bruno Fernandes desværre ikke eksekverede.

Bruno Fernandes – 6

Det trækker naturligvis ned at misbruge et straffespark – især på den måde vores anfører gjorde det i dag. Han har spillet bedre kampe, men han har stadig en fod med i det meste, der bliver farligt.

Alejandro Garnacho (Ud 93+3′) – 8

Jeg har savnet, at han lidt oftere sætter sin direkte oppasser. Det gjorde han flere gange i dag. Han er derudover direkte involveret i begge scoringer. Han viste stort overblik med et cutback til Maguire, som ledte op til 1-0-scoringen, og indlægget til McTominays andet mål var en decideret sukkerbold. Han skal dog lære at undgå dumme gule kort.

Rasmus Højlund (Ud 84′) – 5

Han fortjener virkelig at score i Premier League. Han tager gang på gang de rigtige løb i feltet, men den vil bare ikke ind. Det begynder desværre at blive lidt bekymrende, at han ikke har fået hul på bylden endnu. Angribere bedømmes på deres måltotal. Vi tæller nu 11 kampe i Premier League uden mål….

Sergio Reguilón (Ind 45′) – 5

Han er for ukoncentreret i det defensive og opdager af og til ikke, at modstandere løber i ryggen på ham. Han har ingen fremtid på Old Trafford, men det er rart at have en backup, indtil Malacia er på benene igen.

Erik ten Hag – 7

Han havde taget en, går jeg ud fra, svær beslutning og bænket Rashford. Det var dog den rigtige beslutning, da Garnacho og Antony, særligt i spillet uden bold, leverede på et helt andet niveau end Rashford gjorde i lørdags mod Newcastle.

Generelt havde United et langt mere aggressivt udtryk, hvilket var positivt at se. Det tilskriver jeg vores hollandske manager. Vigtig sejr for ham oven på nogle turbulente dage.

Marcus Rashford (Ind 84′) – UB

Jonny Evans (Ind 90+3′) – UB

6 kommentarer
  1. Jeg synes I er alt for hårde ved Bruno i denne kamp.
    Manden har en gennemførselsprocent i hans afleveringer på 88 ud af 43 afleveringer. Heraf var 19 på den sidste tredjedel hvor 17 var gennemførte. Det er i min bog mere end godkendt af en offensiv midt.

    Derudover tager han stor del i presspillet og har nogle vanvittige tilbageløb. Der er en situation i 1. halvleg hvor han spurter tilbage og komme i vejen for en frispilning i vores eget felt.

    Derudover så er jeg også lidt uenig i Amrabats karakter. I min optik står han og kigger fodbold ved det udlignende mål, han blive nemt forbispillet og får ikke lukket rummet efterfølgende. Han smider derudover også lette afleveringer væk. Jeg har på fornemmelsen at han ikke har den tekniske snilde til at lave de nøgleafleveringer der er brug for i den position i PL. Han skal dog have at han får stoppet nogle potentielt farlige omstillinger i anden halvleg.

  2. JHH du kan åbenbart IKKE se ALLE de fejl som Don Bruno laver- hjørnespark og frispark som kommer ind i feltet 1 m over græshøjde= dårligt. Brændt straffe( skulle lige spille smart) = dårligt-> i min optik, er han op reklameret, men ETH tør åbenbart ikke at udskifte ham.
    Antony og garnacho vil selv og prøver ikke at finde Højlund i feltet.
    Ellers ‘kæmpede’ de røde noget mere end set tidligere.!!

  3. Karakterbogen og betragtningerne er helt som de skal være, flere spillere herunder Bruno, Onana og Garnacho laver både fremragende og dårlige indgreb, Bruno med brændt straffe og et flot og vigtigt tilbageløb, Onana med en flot parering på en 100% chance, men desværre også et dumt “tigerspring” hvor han skulle have taget et par små skridt inden springet så havde han taget den bold inden den trillede over stregen.

    Garnacho var tændt og gjorde meget rigtigt, men overgjorde også tingene i nogle tilfælde.

    Amrabat spillede nok sin bedste kamp i United trøjen indtil videre, fejl ja men arbejder hårdt hele tiden, godkendt.

    Desværre bliver Højlund ikke sat op, det er lidt for selvisk fra begge kanter og det lider vores danske stjernefrø under….håber det bliver bedre når Eriksen og Mount er tilbage, de kan finde ham i dybden.

    Shaw og Mctominey er mine MOM, og selvfølge skal sidstnævnte med de to kasser løbe med æren.

    Dejligt med en sejr og rigtig stærk præstation, ETH har fat i noget nu, spørgsmålet er så om denne sejr kan følges op på Lørdag hjemme mod Bournemoth…utroligt at vi kun er 3 point efter City nu, men vores målscorer er særdeles elendig.

  4. Først og fremmest er jeg enig i at straffesparket er dårligt sparket, det er der ingen diskussion om. Jeg synes dog ikke det skal være karakteriserende for hans overordnede indsats.
    @TB: Hvis det er arbejdsindsatsen der bestemmer, så tror jeg ikke der var nogle som arbejdede mere en Bruno. Det er ikke lykkedes mig i skrivende stund at finde hvor mange km. han løb, men han havde flere nøgleaktioner både offensivt og defensivt.
    @EB: Jo, jeg ser de fejl der bliver lavet, men jeg ser også de hjørnespark som lander hvor det er intentionen. Der var tydeligvis en taktik omkring hjørnespark, som enten blev tage kort med en retur, eller blev sendt direkte mod kort stolpe. Her var der flere der nåede frem til Lindeløf/Maguire. Derudover tager han primært kun hjørnespark i den ene side. Derudover lagde jeg også mærke til den konstante kommunikation han havde med sine medspillere.

    Jeg siger ikke han var kampens spiller, blot at han i min optik spillede bedre end middelmådigt.

  5. Jesper

    Er ikke uenig I din bedømmelse af Bruno, havde han scoret på straffesparket ville karakteren jo indlysende også se anderledes ud, det er trods alt spillets største chancen, omend kendelsen var i den tynde ende i min optik.

    Bruno arbejder altid hårdt og er involveret i en masse aktioner både defensivt og offensivt, derfor vil hans fejl også være oftere og tydeligere, men det er hvad der sker når man hele tiden er involveret, det kan ikke undgås.

    Syntes dog godt at hans hjørnespark bør være skarpere med tanke på hans sparketeknik.

    1. At vi er uenige er jo ganske fint, man fokuserer jo på noget forskelligt hver især, og man kan heller ikke lække mærke til alt. Der er også massere af plads til forbedring, ikke bare hos ham, men hele vejen rundt.

      Tak for diskussionen, jeg har ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Vilde McTominay giver United tre point i chancerig affære mod Chelsea

Næste artikel

McTominay: Lette træningspas holdte os klar

ANNONCE