Dette er en blog. Den fremstiller udelukkende skribentens egen holdning.
Da Rasmus Højlund kom til klubben i sommer, havde Manchester Uniteds fans høje forventninger, og sammenligningerne med Haaland startede hurtigt, grundet det skandinaviske look og positionen på banen.
Men Højlund startede langsomt ud i Premier League, og selvom han endte blandt de mest scorende spillere i Champions League, blev målene hurtigt meget lidt værd grundet Manchester Uniteds præstationer og resultater.
Nu har Højlund lagt bolden i nettet i sine sidste 4 kampe for klubben, og det ser ud til, at han langsomt har fundet sin plads som ene mand på toppen for Manchester United. Men hvad er der sket? Og hvilken Højlund skal vi forvente at se resten af sæsonen?
Mine tanker om dette har jeg forsøgt at skrive ned her, uden at have klaphat og danskerbrillerne på, selvom det var svært og nok ikke lykkedes helt med det. Det er sket på trods af, jeg ikke var begejstret for den transfer, der sendte danskeren til Manchester United med et stort prisskilt, fordi jeg simpelthen ikke troede, han havde niveauet til det.
Heldet finder den som jagter det
Rasmus Højlund har ikke scoret nok mål som Manchester Uniteds topangriber. Til gengæld har han aldrig slået ud med armene eller set bebrejdende på sine holdkammerater, når han ikke modtager bolden, hvilket nogle af hans holdkammerater har tendens til.
Jeg er ikke i tvivl om, at målene nok skal komme, hvilket det ligner, de er på vej til, så længe han ikke er ked af at skulle løbe de tunge meter og på den måde skabe plads til både sig selv og sine holdkammerater.
For arbejdsiveren tror jeg har været nøglen til de seneste scoringer, og det vil samtidig være det, der skal bringe ham helt til tops, hvis han nogensinde skal være blandt de bedste angribere i Premier League. Netop det hårde arbejde og konstante søgen efter mål gør, at appelsinerne vil falde ned i turbanen før eller siden.
Højlund er nemlig en angriber med et tårnhøjt potentiale, der samtidig er i besiddelse af et spark, som nogle af de største angribere gennem tiderne vil være misundelige på, og det er to gode ingredienser at have, hvis man vil skabe en topangriber.
Højlund skal sættes i scene.
Manchester Uniteds kanter har været dårlige til at finde Rasmus Højlund, hvor han kan være kampafgørende i denne sæson, selvom Erik ten Hag udtalte efter West Ham-kampen, at han altid står det rette sted.
Selvom han stadig primært selv har stået for det meste af arbejdet op til sine seneste mål, ser jeg en positiv udvikling blandt hans holdkammerater, for der er blevet skabt chancer for danskeren på det seneste, hvilket betyder, at han endda burde have scoret endnu flere mål.
For Højlund brænder store chancer, men det er vel forventeligt for en angriber – især i hans alder.
Samtidig lyder det på vandrørene fra Carrington, at han og Rashford arbejder hårdt sammen for at kunne spille hinanden gode. At vi skulle få en angrebsduo som York og Cole virker usandsynligt, men spilmønstrene synes at tage form.
Mål avler flere mål
Da Højlund endelig fik nettet for første gang i Premier League, var forløsningen tydelig at spore i hans vilde jubelscene.
Siden da er målene pludselig kommet til ham, og selvtilliden for den unge dansker må samtidig være voksende, mens kritikken i medierne er faldende.
Det er set før, at når en angriber først får prikket hul på bylden, begynder målene også at komme. Og en god angriber med masser af kvalitet og selvtillid er ikke til at stoppe. Derfor tror jeg på, at Højlund kommer til at skrue gevaldigt op for sit målsnit resten af denne sæson.
Højlund når ikke de magiske 20 Premier League mål i år, men jeg tror på, at det kun er ham selv, der sætter grænsen for, hvilket niveau han kan nå de kommende sæsoner.
God analyse og status på Højlunds nuværende situation.
Meget enig