Manchester United kan måske alligevel have spenderbukserne på i sommerens transfervindue.
Ifølge Daily Mail, får Manchester United ikke lige så svært ved at overholde Premier Leagues økonomiske regler (Profit and Sustainability Rules), som man ellers havde forventet. Klubben vil derfor som minimum have mulighed for at lave transfers for 40 millioner pund uden at være i fare for at bryde reglerne, skriver mediet.
Det skyldes primært, at Uniteds årlige indkomst er vokset fra 477 millioner pund til 648 millioner pund over de seneste tre sæsoner.
The Telegraph berettede ellers i starten af denne uge, at United ville have et stramt transferbudget til sommer, fordi man har brugt store summer de foregående sæsoner.
Derudover forventer man, at salg af Sancho, van de Beek, Pellistri og Hannibal vil indbringe i omegnen af 50 millioner pund. Hvis Martial og Varane samtidig også forlader klubben, vil det give yderligere økonomisk råderum.
United er til sommer på udkig efter en midterforsvarer, central midtbane og en angriber, skriver Daily Mail.