Vi er på OldTrafford.dk blevet bestormet med henvendelser i forbindelse med den kommende kamp mod FCK den 1. november.
Mange tak for det, skal det lyde herfra.
Henvendelserne går selvfølgelig på om vi kan hjælpe med at anskaffe sig billetter, hvorfor vi her kommer med en meddelse.
Angående billetter
OldTrafford.dk har ingen bemyndigelse til at distribuere billetter. Derfor skal det ikke forventes at vi på OldTrafford.dk vil sælge billetter.
Manchester United vil formentlig få en allokation på et par tusinde billetter til kampen. Disse vil nok blive sat til salg for ONEunited-medlemmer og blive distribueret gennem de forskellige fanklubber.
MUSCSB – Den skandinaviske supporterklub – vil formentlig også få billetter, som medlemmerne kan ansøge om. Efter hvad vi ved, så arbejder de på høj tryk på at få så mange billetter som muligt.
FC København vil selvfølgelig have størstedelen af billetterne til kampen. Endnu har de ikke meldt noget information ud angående disse, men det forventes at billetsalget starter i næste uge. Læs mere på FCK.dk.
OldTrafford.dk vil holde hjemmesiden opdateret med seneste nyt omkring billetterne.
Angående siddepladser
Manchester Uniteds fans vil få tildelt siddepladser i en bestemt sektion af Parken. Endnu ved vi ikke hvor, men dette vil vi selvfølgelig undersøge. Mest oplagt vil være Coca-cola tribunen (den gamle langside).
BIlletterne til United-sektionen vil blive tildelt United, fanklubber m.v.
Information omkring videresalg af billetter
Man må gerne benytte OldTrafford.dk til at videresælge indkøbte billetter til kampen, når dette bliver aktuelt.
Dog er det forbudt at forsøge at sælge til overpris eller med fortjeneste.
En fan bør ikke tjene penge på en anden fan.
Sker dette, så vil vi på hjemmesiden udelukke personen.
OldTrafford.dk vil, når det bliver aktuelt, gerne hjælpe med at finde købere og sælgere af billetter.