Uniteds transferpolitik truet

Det meget omtalte special-afsnit af BBC-programmet Panorama bliver i aften vist, hvor de vil navngive agenter, managers og klubber, som snyder deres…

Det meget omtalte special-afsnit af BBC-programmet Panorama bliver i aften vist, hvor de vil navngive agenter, managers og klubber, som snyder deres supportere ved svindel.

Programmet har allerede – inden det er blevet vist – sat gang i debatten om at komme den livlige brug af agenter til livs.

De mindre klubber i Premier League vil have forbudt brugen af agenter for klubberne og kun lade det være op til spillerne at have agenter, men sidste gang blev forslaget ikke vedtaget, da 4 af de største klubber var imod.

Chelsea, Manchester United, Liverpool og Arsenal er alle kendte for at bruge agenter i forbindelse med spillerhandler. United har tidligere været i kogegryden over denne brug, da klubbens tidligere storaktionær “Coolmoore-mafiaen” (John Magnier & J.P. McManus) satte fokus på emnet ved at sende 99 spørgsmål til klubben.

På det næste møde mellem klubberne i Premier League håber Wigans ejer, Dave Whelan, at forslaget dér vil blive vedtaget.

“Hvis du er Manchester United, så vil du tænke “Hvis jeg ikke betaler agenterne, så vil de ikke kunne give mig de bedste spillere.” De ville miste terræn,” forklarer Whelan.

Problemet med klubbetalte agenter er mange gange den dobbelrolle, som agenten pludselig kan stå med, og dér ligger der et problem, både hvad angår konkurrencen og spillerens interesse.

“Jeg tror, det vil forhindre pengene i at ryge ud af sporten, og det vil stoppe nogle agenter med at presse deres spillere til nye klubskifter. Det er dér, hvor de laver deres penge,” udtaler Whelan, som selv beskylder agenter for at have mistet to af sine bedste spillere.

“Vi mistede Pascal Chimbonda og Jimmy Bullard i transfervinuet, og det var på grund af agenterne.”

Næste møde mellem klubberne er den 2. oktober.

Forrige artikel

Politiet kigger nærmere på Lehmann

Næste artikel

Glazer kræver 71 mio. for ingenting

ANNONCE