Copenhagen Music Week får baghjul den 1. november

Der er gennem de seneste par uger blevet arbejdet hårdt på at få arrangementer planlagt i forbindelse med Manchester Uniteds besøg i København den 1….

Der er gennem de seneste par uger blevet arbejdet hårdt på at få arrangementer planlagt i forbindelse med Manchester Uniteds besøg i København den 1. november.

København kan godt glæde sig – både fodboldmæssigt og musikalsk til den første november, hvor Copenhagen Music Week er godt i gang.
Byen får nemlig besøg af den største sanger i verden… Ingen ringere end den legendariske Pete Boyle, som har meldt sin ankomst til kampen mod FC København i Parken.

Danske og tilrejsende United-fans kan godt glæde sig.

Inden kampen vil den populære natklub, LUUX, på Nørregade blive omdannet til Bishops Blaize, hvor fans kan komme og varme op til kampen.
Udover fadølspriser på 30 kroner, så bliver der også lokket med besøg af 80″er stjernen Norman Whiteside, som vil lægge vejen forbi og skrive autografer.

Den skandinaviske supporterklub vil endvidere arbejde på at skaffe endnu flere profiler til opvarmningen.
Arrangementet den 1. november åbner klokken 14:30 og lukker klokken 18:45 – Den tidlige afslutningn skyldtes MTV-showet som hærger København næste dag og derfor optager de fleste natklubber i København.

Der ventes at komme over 4.000 englændere til kampen. Mange af dem vil allerede ankomme dagen før kampen, hvorfor det absolut kan anbefales at tage ind på de københavnske pubber denne dag og synge med.

OldTrafford.dk vil fortælle mere om arrangementerne i forbindelse med kampen, så snart det indløber.

Forrige artikel

Rio & Rooney må ikke deltage i MTV EMA

Næste artikel

Ikke meget nyt om racisme-sagen

ANNONCE