Manchester United er i underskud af angribere, men alligevel har Smith haft mere end svært ved bare at få en plads på bænken, siden han vendte tilbage fra sin horror-skade først på sæsonen.
Nu er United tæt på at udleje den tidligere Leeds-spiller til Cardiff, der fører The Championship. Ifølge BBC”s oplysninger har United accepteret at låne forwarden ud til hovedstadsklubben, som Peter Risdale for nylig har købt. Netop Risdale var formand, da Smith var i Leeds.
Det menes, at det eneste der mangler, før aftalen er en realitet, er, at Smith bliver enig med Cardiff om sine personlige betingelser.
Cardiff bekræfter nu, at man har henvendt sig til United for at forhøre sig om muligheden for at leje Smith.