George Best spøger!

Avisen fortæller at både George Bests ekskone, Alex, og to af hans elskerinder har oplevet mystiske ting efter hans død for et år siden. I dag er det…

Avisen fortæller at både George Bests ekskone, Alex, og to af hans elskerinder har oplevet mystiske ting efter hans død for et år siden.

I dag er det præcist et år siden, at George Best blev begravet ved en storslået ceremoni på regeringsbygningen Stormont i Belfast, men for de tre kvinder var det ikke sidste gang, at de mødte den nordirske fodboldlegende.
Alle tre har rapporteret mystiske ting i deres hjem og senest har også George Bests agent og nære ven Phil Hughes oplevet genfærdet.

En af hans tidligere elskerinder Gina Devivo har sågar haft besøg af en clairvoyant og fortæller til avisen:

“Jeg troede jeg var skør, da disse underlige ting skete i mit hus. Men efter at have set clairvoyanten og hørt at Ros, Alex og Phil også har haft lignende oplevelser, så er jeg 100% sikker på at det er Georges genfærd.”

Ros Hollidge, en anden af George Bests elskerinder, har oplevet at lys er blevet tændt og slukket og oplevet at have slukket for cd afspilleren, hvorefter den tændte igen af sig selv og spillede George Bests yndlingsplade.

“Jeg kunne høre brevkassen klappe mellem 23:15 og midnat – Dét tidspunkt hvor Geroeg ofte dukkede op fuld. Igen var der ingen der. Det er siden blevet mere underligt. jeg har oplevet at mit tv er vendt på hovedet og at glas er fløjet gennem mit hus og smadret.
En dag stod jeg i mit køkken og kiggede ud i haven, hvor en fodbold, som George havde købt til mine døtre, hoppede op og ned ude i haven uden at røre jorden. Den gjorde det vel over 20 gange. Jeg var målløs,” udtaler Gina til avisen.

Ifølge clairvoyanten, så skulle det være George Bests måde at vise dem på, at livet går videre selvom han er død.

Måske er det derfor at Manchester United i øjeblikket ligger i toppen af Premier League? Spøger George Best på Old Trafford og hjælper spillerne som den usynlige tolvte mand?

Forrige artikel

Smudgers tid i United ødelægges ikke af Henke

Næste artikel

Fergie: Jeg vil ikke gøre de stakkels tyskere sure

ANNONCE