Wayne Rooney ligger sig sjældent ned, selvom han skullle blive fejet af banen. Wazza bider smerterne i sig, men det forstår dommerne bare ikke, mener Rooney.
Forud for det hårde juleprogram langer United-stjernen ud efter den engelske dommerstand for ikke at beskytte ham nok. Blot fordi han ikke ruller rundt på plænen og vrider sig i smerte, burde der slåes hårdere ned på de tacklinger, der sættes ind i forsøget på at stoppe ham, spørger man hovedpersonen selv.
“Af en eller anden årsag, så mener dommerne, jeg kan beskytte mig selv. Jeg har været udsat for flere svinske tacklinger, men fordi jeg stiller mig op igen i stedet for at rulle rundt på græsset, så tror de ikke, det er så slemt,” siger Rooney.