Tyskerne har stået stejlt hver evig eneste gang, Manchester Uniteds interesse i den engelske midtbanespiller har været nævnt. Men nu lyder der pludselig nye toner fra Sydtyskland.
Bayern Münchens generaldirektør Uli Höeness åbner en lem på klem. Hvis Bayern ellers kan finde en afløser til færre penge, end det United er klar til at kaste efter Hargreaves, så kan der måske blive tale om et farvel til den for tiden skadede nummer 23.
“Hvis vi mener, vi har en afløser for Owen klar, som koster mindre, end hvad vi kan sælge Owen for, så vil vi måske overveje situationen en ekstra gang,” lyder det ifølge dagens The Sun fra Höness.