Ferguson vil ikke sælge Smith

Det har fløjet med rygter om, at Smith kunne være på vej væk. Det begyndte med diverse lejeaftaler, som Smith afviste blankt. Nu skulle Everton angiveligt…

Det har fløjet med rygter om, at Smith kunne være på vej væk. Det begyndte med diverse lejeaftaler, som Smith afviste blankt. Nu skulle Everton angiveligt have lusket et bud ind på £6 millioner.

Smith træner i øjeblikket intensivt på, at komme sig 100% oven på den skade, han pådrog sig helt tilbage i februar, hvor han på uheldig vis brækkede benet to steder.

Han forbliver i Uniteds planer for foråret, og Ferguson spekulerer ikke på at sælge angriberen.

“Ja, det er korrekt,” svarede Ferguson, da Sky Sports spurgte, om han ville afslå alle tilbud på Smith. “Alan gør det rigtig godt i øjeblikket. Vi har sat ham på et tempo program, som har en øjeblikkelig effekt, og vi har set gode forbedringer i løbet af den seneste måned.”

“Han er bestemt ikke langt væk nu. Jeg ville have ham med til West Ham, men han ønskede ikke at tage med. Han ville blot blive hjemme og træne for sig selv. Han fortjener stor kredit for det, for det er ikke nemt. Han vil heller ikke med i morgen (red. mod Aston Villa), så han bliver hjemme og træner igen,” fortæller Ferguson.

Smith kunne have taget til Cardiff City på lejebasis i efteråret, og set i bagspejlet føler Ferguson, at spilleren tog den rigtige beslutning i at afvise aftalen.

Ferguson tilføjer: “Han gjorde det rigtige. Han kunne have taget afsted og spillet kampe, men når han ikke var 100% i form, så er det lige meget om, det er i The Championship eller i Premier League. I stedet lavede vi et program, der skulle forbedre hans tempo, hvilket han virkelig har gjort.

I denne travle tid rent kampmæssigt, kan vi måske se frem til, at Smith kommer i aktion i hjemmebane kampene for at aflaste Rooney og Saha.

Forrige artikel

Fergie: Midlerne er ikke begrænset

Næste artikel

Bardsley ryger til Sunderland

ANNONCE