Dermed står det klart, at den tidligere Manchester United-stjerne skal på klubjagt til sommer. Her udløber hans nuværende aftale, som han skrev, da han i 2003 skiftede fra United.
Det er Real Madrids sportsdirektør Pedrag Mijatovic, der til den italienske tv-station Sky Italia bekræfter den store nyhed, efter Beckham i sidste uge ellers følte sig sikker på, at det blot var et spørgsmål om tid, før hans fremtid i den spanske hovedstad var sikret.
“David Beckham forlader os til sommer. Vi har valgt ikke at forlænge kontrakten med ham,” siger Mijatovic i den korte kommentar til Sky Italia.
David Beckhams talsmand har siden afvist historien. Ifølge ham forhandles der stadig med den madrilenske storklub.