Pressemøde inden Lyon-brag: Amorim giver Onana chancen igen

Portugisiske Amorim sætter på ny sin lid til Onana, efter den kamerunske målmand hverken var at finde i startelleveren eller på bænken i weekendens opgør mod Newcastle. Det fortæller han under dagens pressemøde.

(Photo by Alex Livesey/Getty Images)

29-årige Onana er igen mellem stængerne, når United i morgen møder Lyon i returopgøret i kvartfinalerne i Europa League. Det afslører han foran de fremmødte journalister på dagens pressemøde.

Den tidligere Ajax- og Inter-målmand har haft svært ved at finde formen i denne sæson, hvilket senest blev udslagsgivende, da United i sidste uge måtte nøjes med 2-2 i Lyon. Her leverede han to vaskeægte målmandsdrop – det sidste indkasserede han dybt inde i dommerens tillægstid, hvilket gjorde ondt endnu værre.

Ikke nok med det var han også inden Lyon-kampen endt i en ophedet debat med tidligere Manchester United-spiller Nemanja Matic, der kaldte ham »en af de værste målmænd i Manchester Uniteds historie«. Til det svarede United-målmanden, at »han i det mindste er den eneste af de to, der har løftet et trofæ for den største klub i verden«.

Men da alt om til alt var det Onana, der endte med at tabe ansigt, og Matic kunne – efter Onanas to fejl – gå tilfreds i seng torsdag aften.

På dagens pressemøde giver Uniteds 40-årige træner udtryk for, at han håber, at Onana genfinder styrken.

– Jeg tror, ​​at jeg som tidligere træner og spiller prøver at gøre ting, der kan hjælpe en spiller i denne situation, siger han.

Den endelige beslutning lægger hos ham selv, fortæller Amorim, men i drøftelserne har målmandstræner Jorge Vital også haft noget at skulle have sagt.

– Jeg foretager vurderingen på samme måde, som jeg ville gøre med andre spillere. Men Jorge Vital har en stor rolle i min beslutning, siger Amorim.

Adspurgt weekendens fravær forklarer Amorim, at de to har snakket ud om tingene. I stedet tilføjer han, at han føler sig overbevist om, at Onana er klar til opgaven.

Skriv et svar
Forrige artikel

Tidligere fodbolddirektør i United rykker til Atalanta

Næste artikel

Optakt: Den sidste nadver eller genopstandelsen?

ANNONCE