Gill regner med at købe Tevez

Carlos Tevez var involveret i en af sommerens mest komplicerede transfers, da han skiftede fra West Ham til United på en to-årig lejeaftale. Uniteds…

Carlos Tevez var involveret i en af sommerens mest komplicerede transfers, da han skiftede fra West Ham til United på en to-årig lejeaftale.

Uniteds advokat Maurice Watkins blev blandt andre sat på noget af et overarbejde i et forsøg på at få aftalen ført igennem, og David Gill lægger da heller ikke skjul på, at han forventer Carlos Tevez skifter permanent til United.

“Grundstenen er lagt for en længere aftale mellem Carlos og Manchester United, og vi er tilfreds med den nuværende aftales sammensætning. Vi håber, at Tevez hurtigt beviser sit værd, så det bliver let at beslutte, om vi skal købe ham eller ej. Vi regner ikke kun med ham i to år, vi regner med ham i mange år,” sagde Gill ved dagens præsentation.

Vil United købe Carlos Tevez, skal klubben lægge omkring 200 millioner kroner på bordet om to år, hvis man skal tro de engelske medier.

Forrige artikel

Bekræftet: Rooney ude i to måneder

Næste artikel

Tevez starter i Portsmouth

ANNONCE