Manchester United har intensiveret arbejdet med at finde en ny angriber denne sommer, og ifølge The Athletic er klubbens fokus nu rettet mod to specifikke spillere: Ollie Watkins og Benjamin Šeško.
Klubben har haft dialog med begge spilleres lejre og undersøger i øjeblikket økonomien i en mulig aftale. Det vurderes, at Uniteds valg vil afhænge af både pris, tilgængelighed og hvordan spilleren passer ind i Ruben Amorims system.
Watkins: Den etablerede løsning

Ollie Watkins har imponeret i Aston Villa og var en nøglefigur i klubbens top fire-placering i Premier League i forrige sæson. Med 17 mål og 14 assists i alle turneringer i sidste sæson, og endnu bedre stats i den forrige sæson, har han for alvor cementeret sig som en af ligaens mest stabile angribere.
Watkins’ Premier League-erfaring og fleksibilitet i presspillet gør ham til en attraktiv løsning for United, særligt i Amorims foretrukne system.
Aston Villa har tidligere været tilbageholdende med at sælge, men United håber, at en pris i omegnen af 40-45 millioner pund kan åbne døren for en handel – et beløb, der er væsentligt lavere end tidligere vurderinger på omkring 60 millioner pund.
Šeško: Det unge projekt

Benjamin Šeško er et mere langsigtet projekt. Den 21-årige slovener har udviklet sig markant i RB Leipzig, hvor han i sidste sæson noterede sig for 21 mål og 6 assists. Hans fysiske styrke og fart kombineret med teknisk flair har gjort ham til et af de mest omtalte unge angribertalenter i Europa.
United har i forvejen stærke forbindelser til Red Bull-netværket og følger Šeško tæt. Dog forventes prisen at være markant højere end Watkins’ – op mod 70 millioner pund, hvilket får Uniteds ledelse til at overveje nøje, hvorvidt man vil investere så tungt i en relativt uprøvet spiller på absolut topniveau.
Ifølge Fabrizio Romano er det Christopher Vivell (talentspejder hos United) som i særdeleshed presser på for, at man laver en aftale med Benjamin Šeško.
Newcastle meldes også interesseret, men ifølge The Athletic vurderer United, at de står stærkt i konkurrencen, hvis de beslutter at gå hele vejen for Šeško. Newcastles interesse er formentlig også meget afhængig af situation med Alexander Isak.
Økonomi og timing
United har allerede brugt betydelige midler denne sommer og arbejder parallelt på at sælge spillere som Jadon Sancho, Antony, Garnacho og Malacia for at balancere økonomien og skabe plads til yderligere investeringer.
Valget mellem Watkins og Šeško kommer derfor også til at afhænge af, hvor hurtigt klubben kan generere midler, og om det bliver nødvendigt at forhandle en afbetalingsaftale eller lignende struktur.
Andre navne, som tidligere har været nævnt i forbindelse med United – herunder Ivan Toney og Nicolas Jackson, vurderes ikke længere at være i spil. Enten grundet prisskilt, tilgængelighed eller sportslige overvejelser.
Konklusion
Manchester United står foran et afgørende valg i offensiven. Klubben har indsnævret sin søgen til to profiler med vidt forskellige profiler:
Watkins, den Premier League-erfarne og pålidelige angriber, og Šeško, den unge og lovende stjerne i fremmarch.
Et valg forventes at blive truffet i løbet af august – afhængigt af hvordan transfermarkedet udvikler sig, og hvordan de økonomiske rammer formes.
Jeg er lidt ambivalent for vil jo virkelig gerne at Højlund får succes i sin drømmeklub. Om noget må det være forfærdeligt at komme dertil og opnå sin drøm, for at blive dømt som fiasko.
Når det er sagt, så syntes jeg sesko er vanvittig. Jeg forstår blandt ikke hvor ekiteke var mere hypet end ham. Så at misse ham nu, vil være at misse ham for altid og måske endda se ham hos en rival.
For højlunds skyld, og chido, sku man måske håbe på watkins som ku lære fra sig . Er modargumentet, hvis man også tror at chido er det next Big Thing
Jeg ønsker egentlig ikke nogen af de. For høj alder og pris, og den anden u-prøvet.
Håber for Højlund at han, ved bedre servicering, kan score nogle flere mål og vise sit værd, men selv med klaphatten på, så handler det jo om at have dygtige angribere der kan score mål – så må hans drøm jo briste. Jeg tror dog på det.
Jeg tror faktisk ikke på Chido. PL er svært for unge, men det jeg har set fra ungdomskampe med ham, så tænker faktisk ikke, at det er fremtiden.
Rygtet siger at Ganarcho kunne bruges i byttehandel med Watkins. Det kan jeg faktisk acceptere, om ikke andet, bare for at komme med Ganarcho!
Jeg har længe proklameret for en aldrende angriber der kan lære fra sig til de unge, vi har absolut ingen. OH, nu siger du at Watkins er for gammel, det samme sagde en anden jeg debatterede med herinde. Så ok, her kommer mit spørgsmål til jer så
– hvordan havde i nogensinde regnet med at tømre lærlingen skulle blive til en svend, hvis han ikke havde en mester at lære fra ? Betegn Amorin og hans stab som skolegangen på teknisk, men hov vent lidt, vi mangler stadig den tømrermester der kan lære fra sig ? Ergo får vi aldrig en færdiguddannet tømrer/angriber.
(Lidt sjov med at stille det op på, men det burde give ekstrem meget mening)
Men hensyn til SesKo. Min personlige mening er han er lidt en Dusan Vlahovic. Dusan var lovende jeg troede selv han ville blive vanvittig, meeeeen gennembrudet synes jeg aldrig kom. Det lidt det samme med SesKo, det ser super godt ud, jeg er bare bange for at bare aldrig rigtig bliver til mere.
Havde jeg stået i spidsen havde det været Watkins, min personlige præference ud af de to muligheder.
Helt sikkert Šeško af de to muligheder….stort talent pg stort potentiale.
Watkins er ikke topklasse og selvom han har erfaring fra Premier League er han for “gammel” i min optik, jeg køber ikke helt præmissen vedr “læremester rollen”….
Med både Højlund og Šeško til at udfylde 9er rollen kan dagsformen være afgørende…
Det største problem der skal løses er serviceringen af 9eren uanset hvem der spiller der…og her kommer Cunha og Mbeumo ind i billedet..
Alt for mange glemmer også at Højlunds første sæson var fin og godkendt, og at det var hele holdet der spillede under par i Højkunds anden sæson…måske på nær Bruno hvis stats bare er gode år efter år ..
Chido er endnu ikke klar til at dele spilletiden lugeovef med Højlund, hans tid skal nok komme, og indtil da sjal han nok få sine minutter hist ig her
Så gå efter Šeško….prisen inkluderer ogaå fremtidig potentiale.
TB.
Lad mig spørge på en anden måde.
Har du en uddannelse og havde du så ikke en læremester dengang der var langt ældre end en ung knøs som dig der kunne lære fra sig, alle de gode kneb og tricks til at få arbejdet udført bedst muligt ?
I bund og grund er det basically det samme i fodbold. Du har en ung angriber der ser op til den ældre etablerede angriber, der har erfaring og ved hvor han skal stå. Trænerstaben er teknisk skole der lære dig langt det meste. På banen er det som at være på arbejdspladsen, generelt de fleste positioner, du har unge spillere der gerne vil lære fra de ældre og mere etablerede spillere
Hmm min første uddannelse fik jeg i hæren nærmere betegnet Den Kgl Livgarde (12 måneder) og jeg vil ikke kalde “mine” befalingsmænd eller chefsergent for “svende” eller min værnepligt for “mesterlære…😅
Heller ikke i min nuværende profession har jeg haft en “svend” som læremester, den er mere autodidakt om jeg så må sige, med udgangspunkt i erfaring og efterfølgende vejledning.
Men jeg har tidligere igennem mange år været medlem af en MC klub og som daværende prøvemedlem kan jeg godt følge din pointe😊
Jeg kan tildels forstå dit narrativ hvis man f.eks har en Rooney, Ronaldo eller Nistelrooy, eller en Cantona, Keane type i truppen, altså en legende hvis meritter er exceptionelle, det er Watkins ikke, heller ikke i Villa regi.
Så jeg har svært ved at se gevinsten.
At du har den tilgang er helt fair, sådan skal det være…jeg er bare ikke enig.😅👍
Hent Zlatan ind som angrebstræner, så har vi en lærermester 😄 jeg syntes stadig sesko er for god at lade gå til Nyborg. Og Højlund og ham, tildels Zirkzee er 3 vidt forskellige typer, som kan være gode i taktikbogen. Jeg ser også købene af cunha og mbeumo som essentielle i at angrebet får succes i år 🤞🏼
Selvom fabrizio nævner at Højlund kan være led i en byttehandel med Leipzig. Spændende take på situationen. Højlund ku uanset godt bruge lidt succes over en længere periode. Engelske medier har desværre stemplet ham ude
Jeg håber på “Watkins: here we go”. Synes det vil være en klar opgradering ift. de to vi har.
En spiller der både kan score og lægge op til en masse mål (bevist i PL gennem flere sæsoner uden at spille på et af de absolutte tophold) og som rent faktisk også kan spille bold med spillerne omkring sig. Derudover kan han også på låget, selvom han “kun” er 1,80.
For mig virker han også som en holdspiller, der ikke er en masse brok med.