Ruben Amorim og Manchester United-holdet fik skabt en mindre sensation, da de søndag for første gang i næsten ti år fik skovlen under Liverpool på Anfield. Her nogle dage efter flyder de sociale medier med Harry Maguire-hyldester, og Arne Slot sidder givetvis og forhører sig hos sin forgænger Klopp, om hvad en passende undskyldning vil være ved næste Liverpool-nederlag.
Imens lever vi fans højt på weekendens sejr, når håneretten endelig er vores over for den irriterende Liverpool-ven eller -kollega, som du har hørt på i efterhånden mange år. Men når nu sejrsrusen lægger sig, hvilken følelse har man så reelt omkring det her Manchester United-hold?
Vi er bedst, når vi ikke skal skabe kampen
Matthijs de Ligt sagde det selv efter kampen: Manchester United spiller bedst, når holdet kan angribe med lange bolde og kontrastød.
Ifølge ham var det en af hovedårsagerne til, at United gjorde så ondt på Liverpool. Og det virker også sådan. United har vundet over Chelsea (selvfølgelig med et tidligt rødt kort in mente), Liverpool og spillet en god kamp mod Arsenal. Samtidig har vi lidt et halvpinligt nederlag mod Brentford, spillet uafgjort mod Fulham og tilkæmpet os en snæver sejr over Burnley.
Det vidner lidt om, at vi har et hold, der har det godt i kontra situationer. Især så vi mod Liverpool, hvordan en spiller som Cunha brillerede. Hans tempospil og måde at holde på bolden ser rigtig lovende ud, og han drev op til flere gange gæk med Liverpool-forsvaret.
Også Mbeumo har haft nogle fornuftige kampe, når det har været store hold, man mødte. Uden at det på nogen måde skal underspille Brentford og Wolves kvaliteter, så tyder det på, at netop de to nyankomne i offensiven føler sig mere tilpas i sådan et kampbillede. Men det kan ændre sig, og nu mangler Ruben Amorim at vise, at han har den taktiske snilde til at bryde et rubust Premier League-forsvar ned.
Den nye mand bag stængerne giver noget længe ventet ro
Sidste uge handlede nedtakten også om Senne Lammens og debuten mod Sunderland. Han får dog også omtale i den her uge, selv om han ikke havde den største rolle mod Liverpool. Men selv om han ikke var den mest iøjnefaldende spiller, med undtagelse af et par rigtig gode redninger, så virker det til, at forsvaret har fået den ro, som den skulle have med ham nede bag i.
Først og fremmest er det svært at tage noget fra Harry Maguire, der har en brandkamp. Maguire viser gang på gang, at han vil kæmpe om sin plads, og det er gloværdigt for en mand, der har fået så meget skældud. Men jeg vil også påpege, at Matthijs de Ligt lader sin plads i midten, som han ellers har været mere eller mindre fast på den seneste tid, og er enormt god på den ydre af midterstopperne.
Mod Liverpool føltes det også som om, at det gik videre op igennem til de defensive pligter på midtbanen. Flere gange den her sæson er midtbanen blevet overløbet konstellationer med Bruno og Casemiro/Ugarte, men trods en stærk spillende midtbane med McAllister, Szoboszlai og Grevenberch så United ikke totalt overmatchet ud.
Kan man give Senne Lammes al rosen for forbedringerne i Liverpool-kampen? Nej, måske ikke. Men det føles som om, at hans figur har skabt en hel anden dynamik end hidtil.
Trods et svært startprogram ligger United fint i Premier League
Det føles helt mærkeligt at skrive det, når man tager in mente, at Manchester United er røget ud af cuppen til Grimsby, smidt point mod Fulham og kun liiiige vundet over Burnley. Men nu er det alligevel sådan, at de røde djævle kun ligger to point fra Liverpool på tredjepladsen. Og ja, så ligger vi rigtig nok nummer ni, men det har ikke ligefrem været et nemt program, som United har haft fra begyndelsen.
Ifølge Opta havde United i de første fem kampe det hårdeste program, og der må man sige, at Amorims tropper er sluppet godt afsted med det. Og med præstationer der stille og roligt begynder at se struktureret ud, synes jeg godt, at man som United-fan kan være optimistisk. Ikke titel-bejler optimistisk, men forsigtig optimistisk om, at tingene er i bedring. Om at vi i denne sæson i det mindste kan se fremskridt og ende i den øvre del af tabellen.
Derfor bliver kampen mod Brighton også meget, meget spændende. Måske endda mere spændende end Liverpool-kampen for mig. For det var i mit hoved selvsagt, at spillerne nok skulle lægge de ekstra kræfter i på Anfield – og derfor lå den kamp på et belejligt tidspunkt, hvor Amorim skulle få momentum. Jeg har dog ikke den samme tiltro til, at United-holdet fortsætter de gode takter, når modstanderholdet hedder Brighton.
Men Liverpool-sejren giver helt sikkert noget selvtillid til truppen. Det sagde både Amorim og flere af spillerne også. Nu har de lørdag muligheden for at vise, at de kan bruge den selvtillid rigtigt.