Mit største United-minde

Datoen lød d. 15. januar 2016.

Min far, mor, storebror og jeg havde pakket vores kufferter, og vi var klar til at tage til England.

Turen kom i anledning af min storebrors konfirmationsgave. Han er stor Liverpool-fan og havde længe haft et stort ønske om at stå på “The Kop” til en Liverpool-kamp.

Det blev en realitet den søndag. Den søndag, hvor Liverpool bød United op til dans på Anfield. Vi skulle stå der. “The Kop”. Stedet for de mest hardcore Liverpool-fans. Min storebrors store ønske var gået i opfyldelse – han var lykkelig, det samme var min far, mens jeg var bange.

13-årige Frederik havde pakket sin kuffert med alt sit United-tøj, nattøj, samt hans yndlingssengetøj, nemlig hans Manchester United-sengetøj.

Mine forældre havde gjort det klart for mig, at jeg ikke skulle vise mit United-tøj frem i gaderne i Liverpool!!

Ankomst

Billetterne havde vi købt af en nordmand, der både solgte billetter og udlejede værelser i sit hus tæt på stadion. Mor var mildest talt skeptisk…

Da vi ankommer til lejligheden bankede vi på. Ringede. Bankede igen. Ringede igen. Intet. Til sidst blev døren åbnet af en nordmand, der så ud som om, han lige var blevet vækket fra en 48-timers dyb søvn – eller en fest der var gået over gevind. Han kiggede på os, som om han ikke anede, hvorfor vi stod der…

Vi kom ind, og synet der mødte os, bekræftede morens skepsis. Indenfor lå der Liverpool-fans overalt. I sofaer. I stole. På gulvet. Nogle vågnede kort nok til at tage en øl og mumle “YNWA”, før de sov videre.

Vi fik to værelser i kælderen med eget bad, hvilket egentlig var ganske fint.

Køleskabets indhold var til fri afbenyttelse – mod betaling. Indholdet bestod af øl, øl, øl og ja, fik jeg sagt øl… og en pakke toastbrød, skinke og ost.

Rent praktisk – og heldigt – at vi havde kælderen for os selv.

Absolut en oplevelse, jeg aldrig glemmer.

Kampdag

Det blev søndag d. 17. januar 2016, og Manchester United skulle op i mod Liverpool på Anfield. Vi skulle ud ad døren, og jeg havde trodset min families råd om ikke at tage United-trøje på. Jeg havde flere lag tøj på, men vigtigst af alt, det inderste lag var en rød Manchester United trøje. Min absolutte yndlings trøje.

Vi ankommer til stadion og finder vores pladser langt oppe på “The Kop”, og jeg er omringet af store, muskuløse, tatoverede Liverpool-fans.

Kampen starter, og jeg husker ikke meget fra kampen, men jeg husker, Liverpool pressede på for en scoring, men David De Gea spillede endnu en af sine mange forrygende kampe for United.

Da stadionuret runder 78 minutter, får United et hjørnespark i modsatte ende af, hvor vi sidder. Det bliver taget af Daley Blind, der tager et kort hjørnespark til Juan Mata, der ligger den til rette for sin gyldne venstre pote. Der svæver bolden ind i Liverpools straffesparksfelt. Marouane Fellaini til vejrs og header bolden på overliggeren. Bolden dumper ned i feltet igen, og den første til at reagere, er min favorit-spiller, Wayne Rooney. Han reagerer hurtigst blandt venner og fjender og halvflugter en sen sejrs-scoring hjem til Manchester.

Der står jeg. Aller øverst oppe på “The Kop”. Ryster af glæde! Fuldstændig ude af stand til at rokke en mine i ansigtet. Jeg står der bare. På den ene side har jeg lyst til at springe rundt og juble, men på den anden side er det ikke fysisk muligt. Min krop stivner. Jeg husker, jeg har stillet mig lidt længere væk fra min familie, så jeg lige står lidt længere oppe og kan have bedre udsyn ned på banen. Jeg husker tydeligt deres blik mod mig, da Rooney og resten af United-spillerne jubler. De var bange for min reaktion. Men den reaktion, de frygtede, kom aldrig. Jeg stivnede bare. En følelse af glæde, men en glæde jeg slet ikke kunne tage og føle ordenligt på, fordi jeg bare stivnede i øjeblikket.

Kampen sluttede, og ikke mange ord blev udvekslet mellem storebror, far og jeg, men jeg kunne så småt begynde at glæde mig over vigtige 3 point til MIN klub!

Vi vendte tilbage til lejligheden, og her var stemningen naturligvis nedtrykt hos de fleste;)

Hjemrejse

Dagen efter vendte vi snuden mod Danmark, og slutningen på min første – og største tur til England er afrundet.

Waow, en oplevelse der kan give mig kuldegysninger ved at skrive dette.

Se highlights fra sejren på Anfield herunder.

https://www.youtube.com/watch?v=0oeUp9rtsdw