Aviser: 13 spillere på Uniteds afskedsliste

Det bliver en travl sommer for Manchester United, hvis man skal tro de engelske aviser. Hele 13 spillere er på listen over spillere, United gerne skipper afsted.

 (Photo by Richard Sellers/Sportsphoto/Allstar via Getty Images)

United mangler stadig at offentliggøre, hvem der skal overtage ansvaret for førsteholdet, når fodboldkalenderen siger 2026/27.

Det kan blive Carrick, der i disse tider er midlertidig træner, men som stadig skal besvare spørgsmål om spillere og deres fremtid i klubben, selvom han endnu ikke selv er sikker.

Forleden blev englænderen spurgt ind til Rashford, som i aftes scorede, da Barcelona skød sig uhyggeligt tæt på deres 29. spanske mesterskab.

Og Rashford bliver nok den helt store historie henover sommeren, hvad angår afgange fra de røde djævle. Kan United finde en aftale med Barcelona, eller bliver Rashford sendt tilbage?

Situationen med Rashford bliver gjort sværere af, at Rashford forlod klubben under én træner. Han kommer tilbage under en anden. Nogle fans mener, at han har fortjent en chance for at komme tilbage. Den næste træner kan også mene, at Rashford fortjener en chance til.

Alt det skal United finde en løsning på, men i mellemtiden har Jason Wilcox, Omar Berrarda, Jim Ratcliffe og resten af United-toppen planlagt et stort vindue. I hvert fald, hvis man spørger de britiske aviser.

Kan blive til 13 afgange

Det er allerede bekræftet, at Casemiro til sommer forlader Manchester United efter fire sæsoner i den røde trøje.

Brasilianeren er rygtet til både Saudi-Arabien og MLS, men inden han forlader United, fokuserer han på at få den bedste afsked med klubben. Nemlig at sende United tilbage i det fineste selskab.

Selvom Casemiro har været en vigtig spiller for United, så er han også lønkongen i truppen. Med et exit for den femdobbelte Champions League-vinder, vil der en løntung spiller mindre i truppen.

Løntunge spillere er netop det, United-ledelsen forsøger at få skippet afsted.

Jadon Sanchos sidste kamp i United-trøjen, da han brændte straffe mod City i Community Shield.(Photo by David Rogers/Getty Images) Getty Images

Herunder naturligvis spillere som Marcus Rashford og Jadon Sancho. Sidstnævntes kontrakt udløber til juni. Han er fortid i Manchester United ligesom Casemiro bliver det.

På listen af spillere, som med al sandsynlighed forlader Manchester United til sommer, er danske Rasmus Højlund.

Angriberen har fundet sig mere til rette i det italienske, og Napolis ledelse har været tilfreds nok med United-lejesvenden til, at de tager optionen om at hente Højlund for 44 millioner euro.

En option, der vil blive til obligation, hvis kluben skulle komme i Champions League. Med fire runder tilbage i Serie A, skal der gå meget galt, hvis Napolis otte point til Roma på femtepladsen skal formøbles.

Romano: Baleba vil til United

Tvivlsomme spillere

Manchester Evening News og Sky Sports melder, at United har en stor håndfuld spillere, som de gerne sender videre.

Herunder er spillere som Manuel Ugarte, som på ingen måde har imponeret siden sit skifte fra PSG.

Så har United flere spillere ude på leje, som vender tilbage, men som næppe har en fremtid i klubben. Her er der eksempelvis tale om André Onana og Radek Vitek.

Trabsonspor har givet udtryk for, at de gerne vil hente Camerouneren permanent til sommer, selvom kilder tæt på hovedpersonen i foråret fortalte ESPN, at han gerne vil tilbage og kæmpe for sin plads.

Radek Vitek er en anelse mere realistisk. Tjekken har været udlejet til Bristol i Championship og har været førstevalg hele sæsonen. Det bliver han ikke i United, og derfor ønsker han at blive sendt videre. Han bliver sandsynligvis testet af i løbet af sommerens testkampe, men den unge keeper ser et permanent skifte som det bedste.

Målmændene i United fylder meget på listen. Altay Bayindir startede sæsonen som førstevalg mellem opstanderne, men fra Sunderland-kampen og frem, har Lammens styret United-kassen.

Tyrkeren er kædet sammen med et skifte tilbage til hjemlandet, hvor han igen kan få spilletid.

Hvad sker der lige med Amad?

Joshua Zirkzee og Tyrell Malacia er to, som United også kan skippe afsted.

Førstnævnte vil gerne væk, og prøvede også i vinterens transfervindue, melder flere aviser. United ser Zirkzee som en god breddespiller, men hollænderen vil naturligvis gerne have mere spilletid.

Den anden hollænder, ser United ingen fremtid i. Han havde en rigtig god debutsæson, hvor han på merit tog venstrebacken fra Luke Shaw. Efter en skade i foråret 2023, hvor hollænderen ikke var i truppen i 500 dage, har han ikke været i nærheden af samme niveau.

Han er blevet forsøgt udlejet og solgt af flere omgange. I sidste sæson, blev han lejet ud til PSV. I sommer glippede et lejeophold i La Liga netop, og så har han ellers været på bænken det meste af sæsonen.

(Photo by Carl Recine/Getty Images) Getty Images

Unge drenge på jagt efter spilletid

Dan Gore fik debut for Uniteds førstehold tilbage i 2023 under Erik ten Hag, men har de seneste år været udlejet forskellige steder hen. Senest i Rotherham de seneste to sæsoner.

Den unge englænder har spillet 43 kampe for Rotherham og har fået god erfaring fra de lavere engelske rækker. Hans kontrakt udløber til sommer, så det er ikke umuligt, at Daniel Gore finder sig en ny, permanent klub.

Tyler Fredericson fik minutter i fjor, da Amorim solgte ligaen for Europa League, hvor centerbacken blandt andet startede mod Wolves.

I denne sæson, er det blot blevet til to minutters spilletid i Premier Leauge. Det var på Boxing Day, da United slog Newcastle. Ellers har Fredericson været meget på bænken for United.

Han startede ellers inde, da United spillede mod Grimsby i efteråret, men den absurd dårlige indsats fra Fredericson og resten af truppen har ikke hjulpet ham. Resten af sæsonen har været på u-21 for englænderen, hvis kontrakt udløber til sommer.

Ligesom Gore, finder Fredericson sig et sted i de lavere rækkere, hvor han kan få kontinuerlig spilletid, hvis MEN taler sandt.

Sidst men ikke mindst, vender Toby Collyer hjem fra sit andet lejeophold i sæsonen. Han startede i West Brom, men Collyer fik en skade, og så vendte han hjem til United før tid. 

Så blev han udlejet til Hull til den anden del af sæsonen, hvor det heller ikke er gået strålende. Han har spillet blot fem kampe for Hull.

Collyer fik ellers en del minutter for United under Amorim i sidste sæson, men skader er desværre allerede begyndt at fylde rigtig meget i Collyers unge karriere.

Med Uniteds store planer for den centrale midtbane til sommer, er der langt til minutter for Collyer på Old Trafford. Et permanent skifte virker som det bedste for begge parter, og det er der også interesse for, skriver MEN.

Uanset, hvordan man vender og drejer det bliver det en utrolig spændende sommer for United med til- og afgange. I første omgang skal Champions League dog sikres for alvor.

Et næsten definitivt skridt kan tages i morgen aften, når Brentford kigger forbi Drømmenes Teater klokken 21.

Skriv et svar
Forrige artikel

Romano: Baleba vil til United

Næste artikel

Uniteds CL-drømme led et knæk i London

ANNONCE