Fergie taler varmt om Lyons angreb

Hatem Ben Arfa og Karim Benzema. To af Europas hotteste spillere i øjeblikket. De to har haft en stor andel af Lyons succes, og på onsdag er de begge…

Hatem Ben Arfa og Karim Benzema. To af Europas hotteste spillere i øjeblikket.

De to har haft en stor andel af Lyons succes, og på onsdag er de begge formentlig med, når Manchester United kommer på besøg i Champions League.

Talenternes succes har heller ikke gået hverken presse eller skotsk næse forbi. I pressen er de begge flere gange blevet linket sammen med Manchester United, og Sir Alex Ferguson indrømmer selv, at han også har fulgt dem tæt, så sent som i sidste uge.

På spørgsmålet, om specielt Benzeme var et emne for United, svarede Ferguson, at han er en mulighed, skriver Manchester Evening News.

“Det er et område, vi forsøgte at styrke sidste sommer, og jeg tror ikke, vores intention er væk.
Jeg har store forhåbinger til Danny Welbeck, og han udvikler sig godt, men han er ung.
Og så har vi Frazier Campbell på vej tilbage efter at have gjort det godt i Hull, men han er også ung,” forklarer Ferguson.

“Benzema er kun 20 og Ben Arfa er også kun 20. Lyon producerer gode unge spillere, og Benzema er en lokal dreng, hvilket nok giver dem en vis stolthed.”

Men selvom skottens interesse for Lyons spillere er der, så ved han, at han må op med pengepungen for at få fat i dem.

Forrige artikel

Lodtrækning mandag kl 14.25

Næste artikel

Benzema afviser United

ANNONCE