– Jeg er skuffet, siger Carrick om bestridt stadionsag

FA Youth Cup-finalen bliver spillet på et meget mindre stadion end normalt, og det irriterer Michael Carrick.

Da Kobbie Mainoo, Alejandro Garnacho og kompagni vandt FA Youth Cup i 2022, var det foran et velbesøgt Old Trafford.

I år er United i finalen igen og skal møde Manchester City i et brag af en finale.

Det er Manchester City, der får æren af at beværte finalen. De har ikke valgt at holde finalen på Etihad, og de takkede nej, da United tilbød at holde finalen på Old Trafford.

Det blev Michael Carrick spurgt til på pressemødet forud for Sunderland-kampen for seniorspillerne.

– Jeg må indrømme, at jeg er skuffet. At komme til Youth Cup-finalen har altid været på et rigtigt stadion, og det er så vigtig en begivenhed for spillere i den alder. Så vi er skuffede, sagde Carrick.

– Jeg har haft nogle fantastiske minder i den turnering, hvor jeg har spillet sammen med mine tætte venner, så det er en skam, at det af en eller anden årsag ikke har kunnet fungere. Men det er en fantastisk kamp og mulighed for drengene, jeg er sikker på, at kampen bliver god, og jeg glæder mig til at tage afsted og støtte drengene.

I 2020’erne er finalerne blevet spillet på Villa Park, Old Trafford, Emirates, Etihad, Villa Park igen og nu … Joie Stadium.

Kampen spilles torsdag 14. maj.

Skriv et svar
Forrige artikel

Mainoo er ugens spiller

Næste artikel

Shaw efter 14 operationer: - Man føler, at man skuffer folk

ANNONCE