Rooney er ikke til at slå

Holder United stand de sidste seks Premier League-kampe og undgår nederlag, vil Wayne Rooney kunne prale med at have haft en perfekt sæson. United har…

Holder United stand de sidste seks Premier League-kampe og undgår nederlag, vil Wayne Rooney kunne prale med at have haft en perfekt sæson. United har nemlig ikke tabt med den engelske angriber i front i år.

Rooney spiller sin 23. ligakamp søndag mod Middlesbrough, og vinder United den, kan Rooney prale med hele 20 sejre med ham i angrebet. De sidste tre er spillet uafgjort, og det gør Rooneys kampstatistik til noget helt særligt. Af de andre 10 kampe, hvor Rooney har siddet ude med skader, har United nemlig tabt hele fire – et vidne om, hvor stor betydning han har for De Røde Djævle.

Dårligt nyt for udfordrerne til titlen, for hvor nogle angribere er ved at være trætte efter en lang sæson, er Rooney tilbage i målform og friskere end nogensinde.

“Jeg har misset nogle kampe, fordi jeg har siddet ude med skader. Og på trods af det ikke er noget, jeg har ønsket mig, så kommer det som en hjælp for mig nu, når vi er ved at nå slutningen på sæsonen,” siger Rooney ifølge Daily Mail.

“Jeg elsker at spille Champions League, men Premier League er stadig det største trofæ for mig. Det var i den turnering, jeg fulgte Everton, mens jeg voksede op,” fortæller Rooney.

Igennem Fergies skoling kender Rooney det gamle mantra “There”s no I in team” ganske godt, og det er da heller ikke af personlige grunde, at han håber på sejre i de resterende ligakamp.

“Jeg vil gerne gå ubesejret igennem sæsonen, for det betyder jo, at vi har en stor chance for at vinde mesterskabet. Det er uden tvivl det, der betyder mest for mig – at vinde trofæer for holdet. De individuelle ting er ikke noget, jeg går op i,” siger Rooney.

“Vi gør det rigtig godt for tiden. Vores forsvar er genialt, og har været det hele sæsonen. Hvis de fortsætter med at holde nullet, skal vi i front nok sørge for at vinde kampene for os,” lover spydspidsen.

Forrige artikel

Park: Vi kan vinde The Double

Næste artikel

Giggs: Rekorden må vente

ANNONCE