Udtalelsen kom under et interview med Gazzeto Dello Sport, hvor den 59-årige italiener blev bedt om at vurdere Romas chancer for at gå videre i Champions League, når de i morgen møder Manchester United på Old Trafford. United vandt som bekendt første kamp 0-2:
”Hvis Roma har heldet med sig, og de scorer et tidligt mål, så kan alt ske. Og det kræver, at de giver sig 150%.”
I forlængelse heraf slog Lippi dog fast, at United i følge ham, er verdens bedste hold i øjeblikket:
”Men Manchester United er det stærkeste hold i verden, og Cristiano Ronaldo er den bedste spiller på planeten.”
Dermed slutter træner-legenden sig til staben af fodboldeksperter, der tror, at “De Røde Djævle” går hele vejen i dette års Champions League.