Michael Carrick har kniven for struben, når Manchester United senere på søndagen tager imod Bournemouth.
Ja, eller, det skulle man tro på de fleste medier efter nedslagtningen i Como i midtugen.
Men nu melder Fabrizio Romano om noget ganske anderledes.
Den italienske transferinfluencer fortæller søndag, at ledelsen har tænkt sig at tage sin tid med evalueringen – og dermed en eventuel fyring – af Uniteds cheftræner.
– Bournemouth-kampen er en virkelig vigtig kamp. Torsdag besluttede klubben ikke at gå videre med en ny cheftræner og i stedet give Carrick mere tid. De vil evaluere fra nu af og indtil den kommende landskampspause, siger han i en video på YouTube.
Hårdt program venter
Landskampspausen finder sted i midten af november. Manchester United har fire kampe indtil da.
Bournemouth-kampen, der finder afsted i dag søndag, og så tre andre:
Chelsea på udebane på lørdag, AS Roma på hjemmebane i midtugen efter og så Aston Villa på hjemmebane inden landskampspausen.
Skulle Wilcox og co. dog beslutte at fyre Carrick i landskampspausen, vil en ny træner få en barsk opgave som sin første kamp:
Liverpool på Anfield.
Men lad os tage det, som det kommer.




