Medie: United nærmer sig aftale med Pochettino

Michael Carricks exit nærmer sig.

Hvis Michael Carrick bliver fyret, bliver det med al sandsynlighed Mauricio Pochettino, der erstatter ham.

The Athletic skriver onsdag morgen, at Manchester United netop nu er ved at afslutte forhandlingerne med Pochettino, som dermed vil være klar til at stå i spidsen for Manchester United, hvis Michael Carrick bliver afskediget.

United har ifølge mediet brugt tirsdagen på at tale personlige vilkår med Pochettino, og her skulle der ikke være opstået nogle problemer, og onsdag skal der så tages kontakt til det amerikanske fodboldforbund, hos hvem Pochettino har en frikøbsklausul på ti millioner dollars.

Der er dog endnu ikke truffet en endelig beslutning om Michael Carricks fremtid.

Manageren, der har tre sejre i 15 kampe i alle turneringer denne sæson, varetog angiveligt træningen som om intet var hændt tirsdag, og mon ikke, han gør det samme onsdag.

Men et trænerskifte nærmer sig på Old Trafford.

Skriv et svar
Forrige artikel

Pochettino meldes frisk på United-jobbet

ANNONCE