Dermed er Gerard Piqué nu fortid i Manchester United. U21-landsholdsspilleren skiftede ellers tilbage i 2004 fra netop FC Barcelona til de nykårede Champions League-mestre.
Siden da er det kun blevet til 14 kampe og ni som indskifter for “De Røde Djævle”. Dette skyldes primært Rio Ferdinand og Nemanja Vidic, der begge har været urokkelige i midterforsvaret.
I dag skriver ManUtd.com, at Piqué er taget til Barcelona for at skrive under på en fire-årig kontrakt med dette års nummer tre i La Primera Division. Således bestod han allerede i sidste uge det obligatoriske lægetjek.