Silvestre tæt på Sunderland

Den 31-årige franskmand, der brugte det meste af sidste sæson på genoptræning ovenpå en voldsom knæskade, har ellers både været meldt på vej til…

Den 31-årige franskmand, der brugte det meste af sidste sæson på genoptræning ovenpå en voldsom knæskade, har ellers både været meldt på vej til Portsmouth og bysbørnene fra Manchester City. Tidligere på året var også Bordeaux inde i billedet, men de kunne ikke matche forsvarsspillerens ambitioner.

Silvestre, der indtil videre har optrådt 249 gange for Manchester United, ville dog heller ikke skifte til en rivaliserende engelsk klub, hvorfor Sunderland altså nu ser ud til at få glæde af hans kvaliteter.

Den tidligere FC Internazionale-spiller har haft svært ved at tilspille sig en plads i startopstillingen de seneste sæsoner og fik ifølge engelske medier løbepas af United efter sidste sæson.

Handlen sender 750.000 pund af sted til de engelske mestre, mens Silvestre skulle være sikret i omegnen af 50.000 pund om ugen i fremtiden.

OldTrafford.dk følger sagens udvikling.

Forrige artikel

Terry ny anfører for England

Næste artikel

Fransk interesse for Silvestre

ANNONCE