Fokus på Fenerbahce

United skal i år jagte succes i Europa League, en af modstanderne i gruppespillet er tyrkiske Fenerbahce, som vi her ser nærmere på.

Skal du have trøjen med Christian Eriksen #14, Antony #21, Jadon Sancho #25 eller måske en helt anden? Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

Kort om klubben
19 gange har Fenerbahce vundet det tyrkiske mesterskab, senest i 2013/14-sæsonen. I år er det blot blevet til deltagelse i Europa League, efter det over to kampe blev til nederlag til franske AS Monaco.

Bedste resultat i Europa League er en plads i semifinalen i 2012/13-sæsonen, hvor Benfica slog tyrkerne ud. I 2013 fik man to års udelukkelse fra europæisk fodbold, grundet inblanding i en matchfixing skandale i Tyrkiet.

Fenerbahce er en af de tre store klubber i Istanbul, og specielt rivaliseringen med Galatasaray er det helt store derby i Tyrkiet.

Træneren
68-årige Dick Advocaat blev 17.august udpeget som ny manager i Istanbul-klubben. Den rutinerede hollænder har masser af erfaring med i rygsækken, og har tidligere blandt andet stået i spidsen for Sunderland, PSV, Zenit, Rangers & været landstræner i Rusland, Serbien og Belgien.

Advocaat er den 14.manager siden årtusindeskiftet i Fenerbahce.

Profiler
Sidste sommer solgte Louis van Gaal landsmanden Robin van Persie til Fenerbahce, og på trods af rygter om en tilbagevenden til Premier League, er den aldrende hollandske målræv fortsat at finde i Fenerbahce.

Derudover må nævnes keeper Volkan Demirel, der er anfører og har spillet mere end 350 kampe for klubben. Et af sommerens store indkøb har været højreback Gregory van der Wiel, der kom til fra franske Paris SG.

Det danske islæt
Simon Kjær er den defensive styrmand hos tyrkerne. 27-årige Kjær kom til Fenerbahce sidste sommer, og havde en god første sæson i Tyrkiet. Han er flere gange rygtet videre til større ligaer, men som 2.viceanfører er han en vigtig mand i Fenerbahce.

Kjær er den femte dansker, der har repræsenteret Fenerbahce. Mest kendt er Brian Steen Nielsen og Jes Høgh, der begge havde nogle gode år i klubben i 1990’erne.

Hjemmebanen
Sükrü Saracoglu Stadium har plads til 50.500 tilskuere, og er berygtet for den intimiderende atmosfære. Stadion er opkaldt efter Mehmet Sükrü Saracoglu, der var undervisningsminister i Tyrkiet, ligesom han fra 1934 til 1950 var præsident for Fenerbahce.

Spilledage
20.oktober kommer Fenerbahce til Old Trafford, mens United skal en tur til Istanbul den 3.november.

Tjek Manchester Uniteds nye trøjer ud her.

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Sky: Will Keane til lægetjek i Hull

Næste artikel

Bekræftet: Will Keane til Hull

Relaterede artikler
Omari Forson
Gå til siden

Overblik: Ungdomsholdene

Her i landsholdspausen tager vi en status for U21- og U18-holdet, for at se, hvordan de klarer sig i denne sæson og hvem man skal holde øje med.
Gå til siden

Eriksen: Jeg mangler lige en kasse

Manchester Uniteds midtbaneprofil, Christian Eriksen, gav for nyligt et interview, hvor han bl.a. løftede sløret for, hvordan stemningen er i omklædningsrummet.
Gå til siden

Europa League: Hvem er FC Sheriff?

Manchester United deltager som bekendt i dette års Europa League. OldTrafford.dk tager i en artikelserie et kig nærmere på de tre øvrige klubber i gruppespillet, der byder på møder med Real Sociedad, FC Sheriff og Omonia Nicosia.
ANNONCE
Total
0
Share