Hvem skal afløse Ronaldo?

Meget tyder på, at Cristiano Ronaldo er fortid i Manchester United. Dermed skal klubben på markedet efter en ny angriber. Vi samler her otte bud på en ny angriber til United.

Mens mange spekulere i, at Cristiano Ronaldos dage i Manchester lakker mod enden, samler vi her en oversigt over angribere, som klubben kan overveje i det kommende transfervindue som afløser for den 37-årige angriber, skulle han forlade klubben.

Dušan Vlahović 

I en handel til en værdi af over 600 mio. kr.  tilbage i januar-vinduet, skiftede den høje angriber Fiorentina ud med Juventus efter bl.a. have været rygtet til Arsenal og Manchester United. I Juventus har han holdt sit målsnit fra Fiorentina-tiden og scorer næsten i hver anden kamp. Udover sit hovedspil er Vlahović ganske habil med fødderne og bragede et frispark ind i Juventus kamp mod Roma i august.  Vlahović blev rygtet til Manchester United så sent som tidligere på måneden.

Alder: 22 år
Nationalitet: Serbisk
Klub: Juventus
Højde: 1,90
Transfermark-værdi: 595 mio. kroner.
Stats i denne sæson: (Kampe: 15 – Mål: 7 – Assist: 2)

Ivan Toney

Brentford-spilleren har altid lavet mål og har i de to sæsoner i Premier League bevist, at han kan gøre det på højeste niveau med 22 mål i 47 kampe. Som følge af den fine målform blev han i efteråret for første gang udtaget til det engelske landshold uden at få spilletid. Derudover er han blandt verdens absolut bedste til at sparke straffespark og har i sin tid i Brentford aldrig misset. Faktisk skal man helt tilbage til spillerens tid i Peterborough for at finde det sidste og eneste brændte straffespark fra Toney – i 2018.
Toneys ambitioner om landshold og et muligt samarbejde med Christian Eriksen igen, kan bane vejen for et skifte.

Alder: 26 år
Nationalitet: Engelsk/Jamaicansk
Klub: Brentford
Højde: 1,85
Transfermark-værdi: 335 mio. kroner.
Stats i denne sæson: (Kampe: 16 – Mål: 11 – Assist: 3)

Christopher Nkunku

Den franske landsholdsspiller har haft en fantastisk sæson i år i RB Leipzig med 17 mål i 23 kampe og regnes for at være en af de allervarmeste emner, når de europæiske topklubber skal på angriberjagt. Han spiller primært som hængende angriber i samarbejde med en mere fysisk angriber, men kan sagtens spille spidsen og de to kanter. Nkunku forlængede sin kontrakt i sommers, men skulle have en frikøbsklausul.

Alder: 25 år
Nationalitet: Fransk
Klub: RB Leipzig
Højde: 1,75
Transfermark-værdi: 595 mio. kroner.
Stats i denne sæson: (Kampe: 23 – Mål: 17 – Assist: 4)

Victor Osimhen

Napoli-spilleren er tæt på at være en komplet angriber. Hurtig, fysisk og teknisk stærk og en fremragende afslutter. På trods af at have været skadet i dele af sæsonen, har Osimhen haft en stor andel i, at Napoli fører Serie A med otte point og regnes som det bedst spillende hold i Europa. Osimhen var i sommers rygtet til flere klubber heriblandt Manchester United.

Alder: 23 år
Nationalitet: Nigeriansk
Klub; Napoli
Højde: 1,86
Transfermark-værdi: 520 mio. kroner.
Stats i denne sæson: (Kampe: 14 – Mål: 10 – Assist: 3)

João Félix

Tilbage i 2019 blev Felix solgt fra Benfica til Atl. Madrid for svimlende 950 mio. kr. Det prisskilt har det unge angrebstalent ikke kunne leve op til og bliver mange steder anset som en flop i hovedstadsklubben. Dog er det blevet til 33 mål i de 129 optrædener han har haft for klubben. Et køb af Felix kan være lidt et sats, men talentet er uomtvisteligt, hvilket Manchester United mærkede på egen krop i sidste års Champions League.

Alder: 23 år
Nationalitet: Portugisisk
Klub: Atl. Madrid.
Højde: 1,81
Transfermark-værdi: 370 mio. kroner.
Stats i denne sæson: (Kampe: 18 – Mål: 4 – Assist: 3)

Cody Gakpo

Den hollandske landsholdsspiller var tæt på et skifte i sommers til De røde djævle, men her blev pengene til sidst brugt på Antony.  Det har lader til at det missede skifte, har tændt en ild i Gakpo, der i skrivende stund fører den hollandske Æresdivisions topscorerliste og assistsliste. Han er primært kantspiller men kan også bruges som den forreste angriber.

Alder: 23 år
Nationalitet: Hollandsk
Klub: PSV
Højde: 1,89
Transfermark-værdi: 335 mio. kroner.
Stats i denne sæson: (Kampe: 24 – Mål: 13 – Assist: 17)

Lautaro Martínez

Den farlige argentiner har i flere sæsoner været en profil for det italienske storhold Inter og fast mand på landsholdet, som han har repræsenteret over 40 gange trods sin relativt unge alder. Martinez er hurtig, teknisk begavet og er aggressiv i sin spillestil og med Manchester United succes med argentinske spillere i øjeblikket kan det godt være et godt bud på en angriber, der vil falde let ind hos De røde djævle.

Alder: 25 år
Nationalitet: Argentinsk
Klub: Inter
Højde: 1,74
Transfermark-værdi: 558 mio. kroner.
Stats i denne sæson: (Kampe: 21 – Mål: 8 – Assist: 6)

Marcus Thuram

Måske et vildt bud, men franskmanden ligger på en delt andenplads på topscorerlisten i Bundesligaen efter Nkunku og har mange gode angriber egenskaber. Høj, teknisk dygtig, hurtig og giftig foran mål. Ringer efternavnet en klokke, er det med god grund. Marcus er  nemlig søn af den franske legende Lilian Thuram.

Alder: 25 år
Nationalitet: Fransk
Klub: Borussia Mönchengladbach
Højde: 1,92
Transfermark-værdi: 223 mio. kroner.
Stats i denne sæson: (Kampe: 17 – Mål: 13 – Assist: 4)

 

 

Forrige artikel

Ronaldo om Glazer-familien: De er ligeglade med klubben

Næste artikel

ESPN: Ten Hag vil ikke bruge Ronaldo igen

ANNONCE