Som optakt til lørdagens rivalopgør i Premier League mellem Leeds United og Manchester United, samt det tilsvarende opgør 2 uger senere i Carling Cup, sætter OldTrafford.dk fokus på de små fights mellem de to klubber.
Leeds United og Manchester United har altid været store rivaler, hvilket både bunder sig af historiske grunde og sportslige grunde.
Opgøret mellem de to klubber kaldes “The war of the roses”, hvilket bunder i de to klubbers klublogoer, som de fleste vil mene ligner roser, men der ligger selvfølgelig også en stor historisk baggrund af opgørets kaldenavn.
I middelalderens England blev der udkæmpet store krige mellem de to slægter Lancaster og York.
Rivaliseringen mellem de to slægter blev hurtigt døbt “The war of the roses”, efter de begge havde en rose i deres emblem.
De to slægter er senere blevet til grevskaberne Lancashire og Yorkshire.
Manchester er hovedbyen i Lancashire, mens Leeds er hovedbyen i Yorkshire.
De to byer bliver nu forbundet med M62 hovedvejen.
Netop denne M62 hovedvej er blevet brugt flittigt af både Manchester United og Leeds spillere, som er rejst på tværs af klubberne for at fremme karrieren.
Et af de første store navne vi støder på er Johnny Giles, som i 1963 rejste fra Manchester United til Leeds United, hvor han sidenhen udviklede sig til at blive en af de bedste midtbanespillere i Europa på det tidspunkt.
Giles blev i klubben til 1975, hvor han blev manager i WBA.
Freddie Goodwin havde 3 år før taget samme tur til Leeds, da Leeds´ daværende manager, Don Revie, købte forsvarsspilleren fra Sir Matt Busbys trup.
En spiller, som vi heller ikke kan komme udenom i 60″erne, er Jimmy Greenhoff, som i 1975 kom til Old Trafford.
Greenhoff spillede i Leeds fra 1963 til 1968, hvor Birmingham City købte ham, og blot et år senere var Stoke klar med £100.000 for angriberen.
Her spillede han indtil United fik fingrene i ham i 1975. Greenhoff spillede ialt 97 kampe for de røde djævle, hvori han scorede 26 mål.
I 1978 gik Manchester United på jagt i rivalklubben fra Leeds og sikrede sig to af klubbens store spillere på daværende tidspunkt.
Det var de to skotter, Joe Jordan og Gordon McQueen, som Manchester United sikrede sig.
Joe Jordan spillede på Old Trafford i 3 år, før han tog sydpå til henholdsvis AC Milan og Verona.
Da Sir Alex Ferguson i 1986 tog over på Old Trafford, fik han gensyn med Gordan Strachan, som han havde solgt fra Aberdeen to år tidligere.
Ferguson skilte sig dog af med Strachan igen, da han i 1989 solgte skotten til Leeds United, hvor han var en vigtig faktor i klubbens succes i 1991/1992 sæsonen, hvor Leeds vandt det allersidste mesterskab i England inden ligaen blev moderniseret i 1992 og blev kendt som Premier League.
Den bedste Manchester United spiller nogensinde = Judas?
Det er selvfølgelig Eric Cantona som der henvises til.
Den største fodboldspiller i Manchester United er han blevet kaldt og det blev bevist for få år siden, da en stor undersøgelse blandt Manchester United fans viste, at franskmanden blev stemt ind på en klar førsteplads som den bedste nogensinde i Manchester Uniteds røde trøje.
Cantona skiftede til Manchester United i 1992, efter han netop havde vundet ligaen med Leeds United.
Den kontroversielle franskmand var på lejekontrakt i mesterskabssæsonen hos Leeds, og blev kort efter mesterskabet var kommet i hus sikret på Elland Road med en permanent kontrakt.
Men forholdet mellem ledelsen og Cantona gjorde, at Cantona blev solgt i november 1992, hvor Sir Alex Ferguson mente at have fundet sin mand til at få mesterskabet til Manchester United for første gang i 26 år.
Fergusons instinkt slog ikke fejl.
Cantona var en så vigtig spiller i Man Uniteds medaljehøst i 90″erne, at han efterlod et stort tomrum i klubben, da han valgte at trække sig tilbage i 1997.
Mens Cantona befandt sig godt på Old Trafford, så fik Lee Sharpe store problemer med at få sikret sig en plads i startopstillingen.
Den unge midtbanespiller, som var en del af “The class of “92”, røg ud i skyggen og blev i 1996 solgt til Howard Wilkinsons Leeds.
Hans karriere blev ikke større på trods af det kæmpe potentiale der var i den unge spiller.
Senest var spilleren at finde i islandsk fodbold, hvor han måtte stoppe pg.a. skader.
Rio Ferdinand er den seneste i rækken af spillere, som har taget turen ad M62 og det gjorde han i 2002 med et prisskilt på 300 millioner kroner, som dermed gjorde ham til den dyreste forsvarsspiller i verden og samtidig den dyreste spiller i England.
Leeds havde 2 år forinden betalt 180 millioner kr. for forsvarsspilleren i West Ham United.
Ferdinands karriere kan komme i fare, efter han ikke dukkede op til en dopingtest den 23. september i år.
Det engelske fodboldforbund, FA, ventes at komme med en straf for dette i løbet af få dage.
Den hårdeste straf, som englænderen kan få er 2 års karantæne.
Sagde nej til Best
Der går i England historier om at Leeds United skulle have afvist George Best til prøvetræning, da han var ungdomsspiller.
Nordireren blev senerehen legende for Manchester United, hvor han som 25-årig måtte droppe fodboldkarrieren pg.a. sit enorme forbrug af alkohol.
Yderligere kan det fortælles, at to tidligere anførere for Leeds United, Gary Kelly og Gary McAllister, begge har indrømmet, at de som små drenge var fans af de røde djævle, ligesom deres tidligere manager, David O”Leary, også har gjort.
