Ole Gunnar Solskjær forlængede forleden sin kontrakt med Manchester United, således at den norske manager er at finde i klubben indtil 2024. I denne blog argumenterer skribent på OldTrafford.dk, Christian Beenfeldt Rothausen, for hvorfor forlængelsen kommer på det helt rigtige tidspunkt.
Frygten for at fejle må ikke være større end lysten til at vinde.
Så klart kan det udtrykkes, når jeg ønsker at påpege, hvorfor klubben gør det helt rigtige, når den vælger at forlænge Solskjærs kontakt – tilmed helt til 2024.
Indtil i lørdags havde United og Solskjær kun papir på hinanden indtil sommeren 2022. Om et år ville klubben stå over for en skillevej; skulle samarbejdet med den tidligere fanfavorit fortsætte, eller ville det være på tide at se andre – og måske mere erfarne – veje?
Med andre ord stod Solskjær over for en altafgørende sæson, hvor pressen hver eneste uge ville gøre United-managerens kontraktudløb til et altid tilbagevendende emne.
Heldigvis blev det ikke tilfældet.
For Solskjærs kontraktforlængelse giver ro. Den viser, at ”Baby Faced Assassin” har opbakning i baglandet, den giver spillertruppen et fingerpeg om, hvorhen klubben ønsker at gå, og den får pressens fokus over på spillet på banen.
At afvente havde været et fejt valg
Jeg ser flere steder folk argumentere for, at det netop havde været optimalt, hvis klubben lod Solskjærs kontrakt løbe ud – eller hvert fald vente til januar – og først derefter tage en beslutning om, hvorvidt samarbejdet skulle forlænges.
Formår United ikke at bygge på i den nye sæson, vil det i mange henseender også have været det mest fornuftige at overveje, hvorvidt Solskjær overhovedet er manden, som kan føre klubben til tops i engelsk såvel som international fodbold.
Sagen er dog den, at vi muligvis aldrig ville finde svaret på Solskjærs potentiale som manager i klubben, hvis ikke han havde fået sin kontraktforlængelse allerede nu.
Jeg bygger ikke mine argumenter på tør statistik, tidligere meritter eller andre trænereksempler. Jeg bygger dem derimod på, hvad jeg selv tænker er logisk, når det kommer til, hvordan sportsudøvere – herunder også trænere – bedst præsterer.
Ro i baglandet giver nemlig, i de fleste tilfælde, det bedste output på banen. Klubben har givet Solskjær et velfortjent skulderklap, og de højtsiddende herrer i den røde del af Manchester har givet thumbs up til, at nordmanden nu får arbejdsro til at fuldføre sine idéer og ambitioner med klubben.
United har i de seneste sæsoner brugt svimlende beløb på spillerindkøb. Særligt denne sommer ser klubben ud til at punge ud med erhvervelsen af Jadon Sancho og muligvis snart Raphaël Varane.
Solskjær er altså ved at forme United-holdet i den retning, han ønsker det. Han kan snart danne et forsvar udelukkende med spillere, han selv har købt, mens offensiven også begynder at bære præg af nordmandens idéer.
Hvor ville det være fejt kun at give Solskjær én sæson til at vise, han har opfundet den dybe tallerken, for derefter at lade en ny manager overtage roret til sommer, som derefter skal ud at bruge kassen på transfermarkedet i håbet om at føre sine idéer ud i livet.
Jeg kan være uenig i mange af de beslutninger, man foretager sig i United, men det her er ikke en af dem. Der er ingen tvivl om, at Solskjær i denne kontraktperiode skal vinde trofæer. For mig er der dog heller ingen tvivl om, at klubben øger mulighederne for at vinde trofæer med den nylige forlængelse.
Og hvem ved? Måske bliver det allerede i denne sæson. Men hvis det ikke gør, har klubben i det mindste vist, at lysten til at vinde er større end frygten for at fejle.
