Blog: Last man standing

Michael Carrick spiller søndag sin sidste Premier League-kamp nogensinde, når han fører sit hold på banen i sæsonens sidste Premier League-kamp. Her tegner vores skribent et portræt af en af klubbens helt store gennem tiden.

Michael Carrick er den er sidste tilbageværende Manchester United-spiller fra det hold, der vandt Champions League i 2008. Det seneste store United-hold. Han har vundet alt, hvad man kan vinde som United-spiller og endda flere gange. Alligevel er det, som om han aldrig har fået samme anerkendelse, som mange af sine tidligere med- og modspillere. 

United-anføreren blev købt som Roy Keanes afløser, men mange fans savnede i lang tid en Keane-klon. Carrick er den stille leder og på mange måder irerens modsætning, men måske var Carrick lige, hvad United havde brug for. Det er to temaer, jeg i denne blog vil følge for at tegne et portræt af spilleren, der er så svær ikke at sammenligne med Paul Scholes.

Som gravet ud af Sir Matt Busbys muld
“I think Michael’s the best central midfielder in English football. I think he’s the best English player in the game.” – Sir Alex Ferguson

I silende regnvejr tager Michael Carrick den lange vej fra midtercirklen ned for at sparke straffe på store Petr Cech klædt i orange i Chelseas mål. Regnen har gjort trøjerne tungere, men Carrick ser beslutsom ud på denne historiske aften. Det er halvtreds år siden, at Sir Matt Busbys berømte Busby Babes på tragisk vis styrtede ned i München, og den 26. Maj er datoen for den legendariske managers dødsdag i 1990. Presset fra de medrejsende tilskuere, de millioner af fans rundt om i verden og de afdøde legender kan mase de mest hærdede skuldre ned under græstæppet på stadion denne sene aftentime i Moskva. Men ikke Carricks. Han gør som altid sit arbejde, og sætter bolden ind bag Cech. 

Michael Carrick gjorde i Champions League-finalen i 2008, hvad han hele sin karriere har været berømt for – sit solide arbejde. Når han modtager bolden, er hans første tanke altid fremad. Han er af den gamle skole, gør det sure arbejde for sine holdkammerater, og skal han på bænken, er det uden beklagelse. Han er en Manchester United-spiller på eksemplet.

Englænderen kom til Manchester United i 2006, hvor Frank Lampard og Steven Gerrard-hypen var størst, og netop de to er ifølge United-anføreren grund til, at han ikke fik flere landskampe. 34 blev det til igennem en ellers lang karriere.  I Uniteds mesterskabssæson 2012-2013 var det kun Robin van Persie, der var bedre end Carrick, der var blændende. Det virkede aldrig, som om at opmærksomheden betød noget for midtbanespilleren. Historien om Carrick er måske, at han som de fleste kunstnere først får som fortjent, når han er stoppet.

Keanes stille afløser
“What people may not understand is the quiet, introverted passion that he holds for Manchester United. When we won leagues, Michael would be the one singing the most and going home last from the parties; the one that would look the happiest and most joyous behind the scenes at having won a trophy. On the pitch, in front of the crowds, he’d maintain his composure, but behind the scenes he showed how much he loved the club. Believe me, he absolutely loves United.” – Gary Neville, tidligere Manchester United-anfører.

Carrick ankommer til United, der befinder sig en mindre krise. Chelsea med den portugisiske manager, José Mourinho, har i suveræn stil vundet mesterskabet de to foregående sæsoner, og Arsenal har netop været i Champions League-finalen. Den bitre rival Liverpool fulgte en flot Champions League-sejr i 2005 op med en FA Cup-pokal. Men United? Klubben går igennem den længste periode uden et mesterskab siden Sir Alex Ferguson vandt sit første, og Roy Keane blev tilmed smidt på porten midtvejs i sæsonen. På grund af en slem skade til Scholes var Uniteds to mest benyttede centrale midtbanespillere i 2005/2006 Alan Smith og John O’Shea. Cristiano Ronaldo har med andre ord haft svære arbejdsbetingelser længere fremme på banen.

United-fansene skreg på terrieren Gennaro Gattuso i AC Milan, der nærmest var en rekreation af Keane. Men Sir Alex Ferguson ville en anden vej. Han ville have en Andrea Pirlo-type. Den ranglede, sky Tottenham-spiller Michael Carrick skulle erstatte bulderbassen fra Irland. Det var et fremragende træk. I de efterfølgende sæsoner blev Carrick forsvarets skjold og limen mellem midtbane og angreb. Med sine rolige, nærmest engelske bevægelser på midtbanen sugede han bolde til sig fra med- og modspillere.

Han beviste, at man ikke behøver at råbe og smælde for at lede. ’Carras’ er en leder efter eksempel. Med sit kloge hoved og store løbepensum, forstod Carrick at lave, hvad amerikanere i deres folkekære sport kalder en interception. De lange ben har de seneste fem sæsoner langet mere end 2 afleveringer per kamp til sig i snit. I sæsonen 2013/2014 lavede han tre interceptions per kamp. I Leicesters sensationelle mesterskabs-sæson for et par år siden lavede en af de helt store profiler N’Golo Kanté 2,6 per kamp.

Selvom Michael Carrick ikke er opdraget af Roy Keane, har en gammeldags tackling ikke været et fremmed værktøj men kun hvis nødvendigt. Carrick kom til det nordengelske efter en periode, hvor englænderne stadig elskede den nu afsluttede Vieira/Keane-rivalisering. De hårde tacklinger og fremskudte brystkasser. Drengen fra Wallsend kunne noget andet. Han styrede spillet med et kløgtigt hoved. 

Kunne spille i FC Barcelona
“He is one of the best holding midfielders I’ve ever seen in my life by far. He’s the level of Xabi Alonso in Munich, and Sergio Busquets in Barcelona” – Pep Guardiola, Manchester City-træner.

Michael Carrick krøller majestætisk bolden op i målhjørnet uden chance for Doni i Romas mål. Carricks andet og Uniteds femte i kampen mod Roma. Englænderne moser videre, og kontramaskinen er velorkestreret af den lange mørkhårede ’geordie’, som man kaldes, når opvæksten er foregået i det nordøstlige England. Uniteds nummer 16 starter angreb med afleveringer, der skærer igennem italienerne, som pasta bliver rullet ud i italienske køkkener. Roma bliver med bøjede hoveder sendt tilbage til Italien med en sæk på 7-1 i baggagen. Fransesco Totti og Daniele De Rossi vil sent glemme denne sjældne solskinsaften i Manchester.

Micahel Carricks mangeårige midtbane-kollega Paul Scholes var et helt særligt talent, det var tydeligt for enhver. I sine sene fodbold-år fik den rødhårede midtbanespiller en tilbagetrukket rolle, hvor angrebene blev screenet i hans hoved og siden startet med millimeter præcision i afleveringerne.  Det samme har Uniteds anfører i sig. Jeg er på Twitter citeret for ”at havde Carrick haft spansk pas, ville han hedde Xabi Alonso”. Samme anerkendelse som den spanske tidligere Bayern München og Real Madrid-spiller har Carrick aldrig fået, men finder man statistikkerne frem, burde han det måske.

Michael Carrick kan spille de korte, præcise afleveringer, men Ronaldo, Giggs og Rooney skulle have fart i støvlerne, for deres quarterback kunne også smide afleveringer i frimærkerne fra 50-60 meter. Ifølge statistik-portalen whoscorred.com har Carrick holdt en afleveringsprocent på 87,9 siden sæsonen 2009/2010. Den bedste sæson var 2011-2012 hvor det var Xavi’ske 90,1 procent.  Til sammenligning lå Xabi Alonsos snit i samme periode på 87,7 procent.

Det mest imponerende ved Uniteds nummer 16, er at han sjældent underpræsterer. I Champions League-finalen ’09, hvor Messi, Iniesta og Xavi gav United-spillerne en lektion, viste Carrick mod. Han spillede boldene frem i kæderne, hvor Ronaldo, Tevez og Rooney ventede, men modstanden var for overvældende. United blev udspillet. Men Carrick tabte med ære.

 En kommende United-manager?
“Not only this season but every year. People do not realise the amount of work Carrick delivers until he has gone.” – Thierry Henry, tidligere Arsenal og FC Barcelona-spiller.

En ranglet, blåhåret United-spiller stiger op i feltet. Med ryggen til mål header han bolden ind bag Manchester Citys målmand, og på få minutter har United vendt 2-0 til 2-2. Den meget udskældte Paul Pogba har scoret begge mål. United fortsætter ufortrødent. Franskmanden spiller sig helt ud, han har noget at bevise. Boldene bliver spillet kort og langt. Med rette temperatur. 10 minutter senere ekspederer Smalling et Alexis-frispark ind bag Ederson. United-spillerne er i ekstase. Det samme er Pogba. Han banker sin knytnæve mod hjertet – lige der hvor United-logoet sidder.

Til denne kamp er Michael Carrick ikke blandt udskifterne, men han sidder et par sæder ved siden af manager, José Mourinho. Portugiseren har længe talt varmt om at få sin midtbane-veteran som en del af staben. Det ser ud til at være lykkedes. Efter kampen udtaler Pogba, at Michael Carrick har givet ham råd. ”Han siger, at jeg kan dræbe modstanderen, hvis jeg kommer i løb i feltet,” lyder det fra franskmanden.

Michael Carrick startede denne sæson med at blive ramt af svære hjerteproblemer. Midtbaneveteranen er ikke for alvor kommet sig over det og det er kun sporadisk, vi har set den mangeårige United-spiller i aktion. Men hvad så nu?

Carrick er blevet indlemmet som en del af Mourinhos trænerstab, og United-manageren, der deler vandende blandt klubbens fans, har flere gange været meget positiv om englænderen. Noget kan tyde på, at Carrick er betroet. Men den Carrick vi husker – med det fremskudte bryst, de hårde afleveringer frem i banen og uovertrufne boldbehandling – er han fan af Mourinhos meget afventende spillestil? Begge to er de vindere, og som Frank Lampard og John Terry i Chelsea er Carrick af den gamle engelske skole med hårdt arbejde, og han har måske på den måde forståelse for Mourinhos metoder. 

Ifølge Pogba deler United-anføreren allerede nu ud ad sine talrige erfaringer. Han forsøger at gøre spillerne bedre og mere fremadrettede. Måske er det det, Mourinho vil bruge ham til. Og måske er Carrick manden, der, hvis alt går godt, kan tage over fra den portugisiske manager, når denne om nogle år vil videre.

 

Forrige artikel

Rashford og Martial starter mod Watford

Næste artikel

Rui Faria stopper som assistent for Mourinho

ANNONCE