Ja overskriften kan måske snyde ved første øjekast. Men nej, jeg er ikke gået hen og blevet fan af de kære røde fra Beatles byen. Overskriften hentyder derimod til, at vi forhåbentlig lørdag eftermiddag står og kan tage hjem fra Anfield Road med 3 point for tredje gang i træk, samt at vi kan fejre vores femte sejr i træk over scouserne.
Det er som regel nogle minderige opgør United og Liverpool spiller mod hinanden. Bare inden for de seneste par år, har der været to fantastiske 1-0 sejre på Anfield, takket være alt mulig manden John O’Shea i 2006/07 og lille Carlos Tevez sidste sæson. Det var begge gange sent i kampen United fik halet sejren i hus, og begge gange var man helt i ekstase efter kampen.
Derudover var der jo 3-0 sejren sidste sæson hjemme på Old Trafford, hvor Mascherano ikke kunne styre sit temperament, og hvorefter Liverpool blev fuldstændig spillet ud af banen. Ja, der er rigelig med minderige opgør mellem de to klubber.
Men det er ikke bare i nyere tid, vi har spillet nogle både drabelige, tætte og fantastiske opgør med de røde fra Merseyside. Liverpool er således faktisk det første hold, som vi mødte i en officiel kamp på Old Trafford. Tilbage i 1910, kom de på besøg og vandt 4-3, efter United føring på 3-0.
Hvem husker ikke også ”Return og the King”, 1. oktober 1995. Cantona havde afsonet sin 9 måneders lange karantæne efter kung-fu sparket i Crystal Palace i januar måned. Det passede tilfældigvis med, at Liverpool kom til Old Trafford, i kongens første kamp efter karantænen. Cantona skuffede ikke, og var manden bag en assist og scorede selv det afgørende straffespark, og sikrede dermed United sejren.
Der er også den historiske FA-Cup finale i 1996, hvor Cantona kort før tid, sparker en svær bold ind i nettet bag David James. Hvilken forløsning, hvilken triumf, hvilken jubel og fest bagefter. At vinde er altid lækkert, men at vinde over Liverpool giver det lige en tand ekstra.
Historisk set kan dette samtidig blive sæsonen, hvor Ferguson og United indhenter Liverpools rekord med 18 ligatitler i England. En målsætning Fergie satte sig, da han for snart 20 år siden satte sig i managerstolen på Old Trafford. Det lignede dengang en nærmest umulig opgave, men i dag er det ganske tæt på at lykkes for skotten.
På mange måder vil det være ret så symbolsk, hvis det lykkes United, at sende Liverpool væk fra deres rekord. United har i den grad været den bedste og mest vindende klub op gennem 90’erne og ind i det nye årtusinde, mens Liverpool på mange området virker som en klub, der desperat prøver, at holde fast i deres minder og erindringer fra storheden i 1970’erne og 80’erne. Men det kniber med udviklingen på mange områder hos scouserne, og United er dominerende på stort set alle felter. Krisen kradser i toppen af Liverpool, hvor ejerne skændes offentligt, spillerne kritiserer hinanden i bøger, manageren brokker sig over manglende indkøb osv.
Kampene mod Liverpool er altid noget specielt. Vi elsker at hade dem, og de har det på samme måde med os. Når kampprogrammet udkommer i midten af juli måned, er datoerne for kampene mod Liverpool som regel noget af det første man tjekker. Man glæder sig mere end normalt til disse kampe, og det sitrer af spænding i dagene op til kick-off.
Vi elsker, at se dem lide, men samtidig kan vi ikke undvære dem. Vi elsker, at læse og høre om alle deres problemer, indbrud, mangel på arbejde osv, men vi ville stadig ikke være dem foruden i toppen af Premier League.
Alt i alt kan man ud fra min overskrift konkludere at, det er noget specielt med kampene mod Liverpool, og en tur forbi deres, måske snart tidligere, gamle slidte Anfield Road, er et højdepunkt for alle United supportere. Specielt når vi som regel, tager derfra med alle 3 point.
